Baskonia 77 – 84 CSKA Moskva
Efter Baskonia tog en overraskende i Moskva, er forhåndsfavoritterne tilbage på sporet med en sejr.
Gæsterne kom foran fra start og fik langsomt opbygget en forspring, som hjemmeholdet havde svært ved at hale ind på. Ved pausen var Moskvaholdet i front med syv point.
Efter pausen kom hjemmeholdet langt bedre med. Efter tredje periode var forspringet på blot tre point, og i starten af fjerde periode kom det spanske mandskab foran for første gang i opgøret. Den føring holdt dog ikke længe, da udeholdet skruede op for gassen. Baskonia prøvede, men fejlede i jagten på sejr.
En sprudlende Nando de Colo blev topscorer med 28 point, mens mest scorende for værterne blev den franske profil Vincent Poirier med 19 point. Han tog også 15 rebounds og lavede en flot double-double.
FC Barcelona 68 – 102 Anadolu Efes Istanbul
Det blev til en decideret ydmygelse, da det tyrkiske mandskab kunne rejse fra Catalonien med en storsejr.
Der var ikke meget at komme efter for hjemmeholdet. Gæsterne kom foran og førte fra start til slut. Ved pausen var forspringet på 13 point, mens periodesejren på 14 point i tredje periode, hvor det blev til et 25-1 run, gav catalanerne det sidste skub ud over afgrunden.
Gæsternes Shane Larkin var forrygende og blev topscorer med 30 point. Adam Hanga var med 13 point mest scorende for Barcelona.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.