fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Anadolu Efes Istanbul

Anadolu Efes vandt slaget om fjerdepladsen, ny sejr til Baskonia og Olympiacos kom tilbage på slutspilspladserne

Anadolu Efes vandt den direkte duel med Barcelona om fjerdepladsen i grundspillet, mens danske Shavon Shields og Baskonia fik endnu en sejr og ligger godt til en slutspilsplads.

Anadolu Efes Istanbul 92 – 70 FC Barcelona 

Der var decideret klasseforskel, da tyrkiske Anadolu Efes tog imod FC Barcelona i kampen om fjerdepladsen.

Tyrkerne lagde bedst ud, da de i første periode scorede dobbelt så mange point som spanierne med cifrene 24-12. De efterfølgende to perioder var næsten helt lige, inden også sidste periode blev domineret af hjemmeholdet, og den klare 22 points sejr blev sikret.

Topscorer blev hjemmeholdets Shane Larkin med forrugende 37 point. Det blev samtidig til en double-double for holdkammeraten Adrien Moermann med 22 point og 11 rebounds. Barcelonas Adam Hange lavede 14 point, hvilket var flest for gæsterne.

CSKA Moskva 101 – 95 AX Armani Exchange Olimpia Milan 

En generelt ligekamp, hvor hjemmeholdet havde en anelse mere skarphed end gæsterne. De tre første perioder blev vundet af værterne, og så betød ikke så meget, at Milan vandt sidste periode.

Topscorer blev CSKA Moskvas Othello Hunter med 19 point, mens Nemanja Nedovic scorede 16 point for gæsterne.

Budocnost 76 – 89 Olympiacos Piraeus

Det var til at se, at Olympiacos kæmpede for at nå slutspilspladserne, mens Budocnost håbløst hænger fast i bunden. Allerede ved pausen var forskellen på de to hold 17 point, og det var hjemmeholdet aldrig i nærheden af at hente.

Topscorer blev gæsternes Georgios Printezis med 19 point, mens værternes Filip Barovic var mest scorende med 13 point.

Kirolbet Baskonia 104 – 86 BC Khimki

Der var valuta for pengene i Baskonia, da hjemmeholdet satte sig selv i en gunstig position. Hjemmeholdet startede bedst, men ved pausen var det gæsterne, der var foran med et enkelt point. En vanvittig tredje periode, som Baskonia vandt med hele 38-16, vendte op og ned på kampen. Det chok kom Khimki sig ikke over trods en sejr i sidste periode.

Topscorer blev gæsternes Malcolm Thomas med 19 point, mens holdkammeraten Tony Crocker og Baskonias Vincent Poirier begge scorede 18 point. Shavon Shields stod for 13 point, to rebounds, to assists og et block.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...

EuroLeague

Torsdag kunne EuroLeague præsentere en turneringsudvidelse, der øger antallet af hold til 20 – men der er delte meninger om beslutningen. En af skeptikerne...

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.

EuroLeague

Fenerbahçe Beko genvinder EuroLeague-titlen efter otte års ventetid Fenerbahçe Beko Istanbul har sikret sig deres andet EuroLeague-mesterskab efter en overbevisende sejr på 81-70 over...

Armani Milano

Shavon Shields og Olimpia Milano mister en stor profil til næste sæson, da Nikola Mirotic angiveligt har skrevet under på en kontrakt med AS...

EuroLeague

Ifølge Mundo Deportivo har FC Barcelona sikret sig Virtus Bologna-stjernen Tornike Shengelia på en flerårig aftale.