PRESSEMEDDELSE: BC Aarhus må dreje nøglen om på grund af manglende økonomisk opbakning til det ambitiøse basketballprojekt. Klubben skriver i en pressemeddelelse.
“Vi taber vor sidste kamp i overtid. Siden vor sidste pressemeddelelse og frem til skrivende stund har både direktion og den stærkt operative bestyrelse kæmpet for klubbens skæbne. Dog må vi sande at vi nu taber i overtid. Man kan fristes til at stille sig spørgende i forhold til problematikkens grundlæggende forhold. Hvorfor kæmpe så hårdt, som vi har gjort, for noget der allerede er i strid sportslig modvind? Svaret er ganske enkelt: Fordi Aarhus har så meget at tabe!
We still care!
Tidligere på året lancerede BC Aarhus i samarbejde med bl.a. Aarhus Kommune og DGI et socialt støtteprogram, AARHUS CARES, der primært fokuserer på at beskæftige børn og unge i udsatte områder. Med basketball i stedet for at ”hænge” på det lokale ”gadehjørne” Igen en kamp der er svær at vinde, dog viste tiltagene i Aarhus Cares, at der var grundlag for et sådant initiativ: Unge er mødt op til baskettræninger i Brabrand uden noget videre kendskab eller erfaring med sporten. Andre udsatte unge har involveret sig i klubben og har været aktive til vores camp i februar og blev aktive som ”klub-fotograf” og andre ting. En kultur og et sammenhold der nu må afbrydes midt i skabelsesprocessen. Det sidste vi ville var at skulle tjene som endnu et brudt løfte overfor unge i Aarhus’ socialt udsatte områder. Aarhus Cares har, foruden det sportslige, været en kæmpe motivationsfaktor for BC Aarhus’ bestyrelse og direktion i bestræbelserne på overlevelse som basketballklub og professionel virksomhed med socialt ansvar.
Læs også: BC Aarhus mangler en halv million
Hønen og ægget
Det er ingen hemmelighed at eliteidræt kræver et rundhåndet erhvervsliv til at bakke op. Dog har det været BC Aarhus intention allerede fra forretningsplanen så dagens lys og til i dag, at ville give de involverede sponsorer tilbage. Sagt kort, at give ”value for money” Vi har i BC Aarhus arbejdet målrettet med at give vore sponsorer langt mere end blot eksponering på banderne i Stadion Hallen. Vor sponsorchef og organisationen i sin helhed har haft fokus på, hvordan den enkelte sponsor kunne skabe direkte omsætning via BC Aarhus’ erhvervsnetværk: Møder er blevet sat op med nye potentielle kunder og derefter fulgt til dørs. Eksempelvis har vort målrettede arbejde skabt omsætning for mere end 1 million kroner på to år hos en af vore sponsorer og en anden har fået omsætning på ½ mio. kr. i indeværende sæson via netværket. Alt sammen et resultat af indsatsen i erhvervsklubben. Dog skal vi også have ressourcer til at lønne professionelle mennesker der tager sig af denne værdiskabelse for os og vore sponsorer. Og det er svært først at lønne disse hvorefter de så kan gå ud at tjene deres løn,” slutter klubben i sin pressemeddelelse.
Læs også: BC Aarhus lukker ned
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.