Basketligaholdene har efterhånden trupperne på plads, men Stevnsgade Copenhagen har stadig et par huller at lukke, inden de skal spille første kamp d. 25. september mod Team FOG Næstved.
I dag blev James Young præsenteret som genganger til den nye sæson, mens Andy James vender tilbage til basket på Stevnsgades Basketliga-hold efter et halvt års pause.
Det bliver James Youngs tredje sæson på Nørrebro. Den 28-årige guard har spillet i alt 21 kampe for Stevnsgade, hvor det er blevet til et snit på 3,5 point, 1,3 rebound og 0,9 assist.
Andy James spillede for Stevnsgade i sæsonen 2015/16, men skiftede efter sæsonen til Randers Cimbria. Sidenhen vendte han i efteråret 2017 tilbage til Stevnsgade, hvor det dog kun blev til fire kampe.
Samtidigt er det sikkert, at spillerne Mazyvdas Liutkus, Jonel Visa, Salman Khan, Gustav Gericke og Mike Flowers ikke fortsætter i klubben.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.









































































