Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Wolfpack choksejrede i Aarhus

BMS Herlev Wolfpack var på noget nær en umulig opgave mod de forsvarende danske mestre, der til dagens kamp spillede i Egelundhallen, men favoritterne blev tildelt sæsonens første liganederlag.

Hjemmeholdet måtte til dagens kamp undvære den danske profil Darko Jukic, men det var stadigvæk et særdeles slagkraftigt hold, Bjørnene kunne stille med. Omvendt var BMS Herlev Wolfpack stadig uden den absolutte stjerne Chanan Colman, der ikke har været i aktion siden sejren over Copenhagen Basketball i starten af november.

Wolfpack måtte trække en del på enkelte spillere, men kontinuiteten i spillet var bestemt ikke en ulempe for Ulvene. Gæsterne lagde godt fra land og kunne tidligt bringe sig i front med seks point. Værterne fik, som første halvleg gik, bedre styr på tingene, og ved pausen var Bakken Bears i front med seks point.

Wolfpack viste vejen for Pro B

Der skulle gå to og et halvt minut, inden første scoring kom efter pausen. Det var Thomas Lærke med to point, men herfra stod der Wolfpack på det meste. Andreas Meilby havde en brandkamp, og med otte af de sidste ti point til gæsterne i tredje periode, var BMS Herlev Wolfpack atter i front med seks point.

Dermed ventede der tilskuerne ti intense minutter, og forspringet bølgede mellem et og syv point. Med to og et halvt minut igen var gæsterne fortsat i front med to point. Med stærkt spil under kurven og vigtige point fra Mathias Seilund lignede det en sejr til BMS Herlev Wolfpack med 15 sekunder igen.

Adama Darboe prøvede dog at ændre på udfaldet af kampen med et hurtigt layup, og da Javion Blake efterfølgende blevet fejlet og brændte begge straffekast fik Bakken Bears en gylden mulighed for at sende kampen i overtid. Ryan Evans tog rebounden men brændte efterfølgende trepointsskuddet, og så kunne Pro B mandskabet for anden gang i sæsonen juble over en sejr mod et Pro A hold.

Andreas Meilby blev topscorer med 23 point og leverede samtidig en solid double-double med 12 rebounds. Javion Blake leverede ligeledes en double-double med 19 point og ti assist. Chris Ortiz var mest scorende Bakken Bears-spiller med 19 point.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Bakken Bears

Fredag aften blev endestationen for de danske mestre, Bakken Bears, der måtte se sig slået i kvalifikationen til Basketball Champions League.

Bakken Bears

Bakken Bears åbnede den nye sæson med avancement i Champions League-kvalifikationen.