Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Will Paul – Jeg vil komme til at savne Svendborg

I de to seneste sæsoner har amerikanske Will Paul været en af Svendborg Rabbits profiler, men efter nøje overvejelse valgte den amerikanske spiller at skifte det sydfynske ud med rumænske Sibiu.

Det var dog ikke et let valg for Will. “Jeg vil komme til at savne Svendborg en hel del. Især mine holdkammerater, trænere og alle de mennesker der var en del af klubben. Det har været to fantastiske år, som jeg ikke ville bytte for noget som helst”.

Ikke desto mindre er det dog, ifølge hovedpersonen selv, det helt rigtige valg. “Jeg har valgt at forlade Svendborg af en simpel grund: at en af de fede ting ved at spille basket er, at man får lov til at rejse, bo nye steder og lære nye kulturer. Jeg elsker Danmark, og at have få lov til at spille her har været en fornøjelse.”

“Jeg har lavet lidt research på rumænsk basket, men jeg finder ud af, hvordan tingene er, når jeg kommer ned og træner og spiller kampe. Både Craig og AG (red. Arnar Gudjohnsson, assistenttræner i Svendborg) har hjulpet mig med gøre mig klar på et liv i basketballverden, som kræver at man tilpasse sig og tænke basket.”

Selve byen Sibiu, som Will Paul kommer til, er en af Rumæniens rigeste byer, og er en by i fremgang. Derfor venter der Will en oplevelse af de store. Han vil dog ikke afvise en dag at vende tilbage.

“Jeg kan helt sikkert se mig selv vende tilbage engang, lidt á la Johnell gjorde. Hvis jeg skal spille i Danmark, så er det helt afgjort Svendborg, hvor vi forhåbentligt igen vil kunne kæmpe med om det mesterskab, vi ikke nåede at få.”

Will Paul vil helt sikkert blive taget imod med åbne arme, hvis han en dag vender tilbage, og han har da også en sidste ting at tilføje til Svendborgs fans.

“Jeg har elsket min tid her, og I har alle været utrolig hjælpsomme. Vi opnåede ikke alle vores mål, men vi arbejdede så hårdt vi kunne på at være de bedste. I er fantastiske. GOOO RABBITS!”

Foto: Screenshot

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.

Basketligaen

Der hersker ingen tvivl hos Mads Andersen, når spørgsmålet omkring klubbens målsætning lyder. Han ved i den grad, hvad der kræves af ham.