Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Vinson leverede sæsonens højeste point i nederlag til Bakken

I aftes tog Bakken Bears og Wolfpack hul på en januar måned med tre indbyrdes kampe, afsluttende med den altafgørende pokalfinale i slutningen af måneden. Bakken Bears løb afsted med en sikker sejr på 111-81, men Mr. Double-double kæmpede bravt for gæsterne.

Med blot otte mand troppede Wolfpack op til onsdag aftenens kamp i Vejlby Risskov Hallen. Allerede dette betød en opgave, som blev op ad bakke, og det blev det.

Bakken Bears var fortsat uden DeVaughn Akoon-Purcell, som pådrog sig en mindre skade i kampen mod Team FOG Næstved mellem jul og nytår, så han blev atter sparet. Der var derfor masser af spilletid til alle på Bears-mandskabet. Specielt de to unge Sylvester Berg og David Kristensen fik mange minutter, og udnyttede dette til fulde.

Begge leverede nemlig lækre dunks i en ellers rolig kamp, som aldrig for alvor kom i tvivl om udfaldet.

Her ses David Kristensen i hvad der formentlig blev kampens store højdepunkt, da han snurede rundt og dunkede.

For Wolfpack var otte mand bare ikke nok til, at true Bakken Bears. Eneste mand der sprang i øjnene var Durell Vinson, som nærmest alene sørgede for at holde sit hold nogenlunde inde i kampen.

Han spillede samtlige 40 minutter for Wolfpack, og kvitterede med sæsonrekorden for flest point i en kamp i Basketligaen. Hele 36 point fik han lagt i kurven, hvilket altså svarede til næsten halvdelen af Wolfpacks 81 point.

Kigger man ned over statistik-arket, så er det ikke svært at få øje på, hvor det gik galt for gæsterne. De havde nemlig hele 21 rebounds færre end hjemmeholdet, men ikke desto mindre, så havde de to skudforsøg mere. Sejren blev derfor grundlagt fra straffelinjen, hvor Bakken Bears ramte 21/28, mens Wolfpack blot satte 4/8.

De to hold mødes allerede på lørdag igen, denne gang i Herlev Hallen, som er hjemmebane for Wolfpack i denne kamp.

Se flere billeder fra kampen på vildmedfoto.dk

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig en vigtig sejr i FIBA Europe Cup efter overtime. Det var holdets anden sejr i gruppespillet, og aarhusianerne rykker dermed...

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.