Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Magaard – Jeg havde gerne set, vi havde spillet i lidt højere tempo

Onsdag aften fik Svendborg Rabbits en smal sejr hjemme over Værløse BBK, hvor de bestemt ikke var overbevisende. Kaninerne vinder nemlig blot 78-73 over gæsterne.

En sejr er dog en sejr, og Claus Magaard er rigtig glad for at kaninerne fik hevet en sejr hjem over Værløse.

– Det var vigtigt, at vi fik en sejr idag, for hvis vi skal blande os i toppen i år, var det en kamp, vi skulle vinde, fortæller Claus Magaard til Fullcourt og fortsætter.

– Værløse spiller en god kamp og spiller med en masse energi, som biddrager til, at vi ikke helt formår at ryste dem af. Jeg havde gerne set, at vi havde spillet med et lidt højere tempo. Vi får mange gode skud idag, men vi formår bare ikke at ramme med en høj procent.

Udover sejren var der i kampen debut til klubbens nye spiller, hollandske Chaed Wellian, der måske ikke ligefrem fik den bedste start.

– Vores nye spiller Chaed havde ikke den bedste start, men sådan er det jo stort set altid, når en ny spiller kommer til landet. De skal lige lære den danske dommerlinie at kende. Han er en super fyr, som passer godt ind på holdet. Han giver os en atletisk spillestil, som vi har brug for, og vil kun styrke holdets kemi med hans personlighed, afslutter Magaard med at fortælle om klubbens nye spiller

Drew Maynard – For mange tætte kampe

Den amerikanske profil fra Værløse har vist sig som en kæmpe forstærkning for de blå, men holdet mangler stadigvæk en smule for at vinde de tætte kampe som Værløse har haft mange af indtil videre i denne sæson.

– Vi har allerede haft et par tætte kampe i sæson. Vi er et ungt hold og vi lærer stadigvæk at håndterer de små detaljer i løbet af hele kampens forløb. Vi må spille mere aggresivt, og skrue en smule op for intensiteten i forsvaret. Men regn os ikke ude helt endnu, vi er et ungt hold, der vil kæmpe alt hvad vi kan i hver kamp, fortæller Drew Maynard.

Det Værløse skal gøre for at vinde de tætte kampe, er at ramme flere straffekast mener den amerikanske profil.

– Straffekastene gjorde udslaget i denne kamp, men nogengange er det bare sådan bolden ruller. Jeg forventer ikke at dette fortsætter i løbet af hele sæsonen. Vi skal tilbage til træningslokalet i morgen, og blive endnu bedre hver dag, og fortsætte med at kæmpe. Det er nemlig det vi vil være kendt for i Værløse, afslutter amerikaneren med at fortælle til Fullcourt.

(Foto: Linda Hegelund)

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.