fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

Komfortabel Bears-sejr i Værløse

Det var fra starten af gårdagens kamp tydeligt, at Bakken Bears i årets udgave ikke er særligt høje – især ikke med Mike Dejworek ude med en skade – men kompenserer med aggressivt forsvarsspil med bl.a. en del fullcourt pres og tempofyldt angrebsspil. Bakken satte sig på kampen i starten, men aggressivt reboundspil bragte Værløse tilbage. Chris Christoffersen startede på bænken, så han og Nicolai Iversen på skift kunne påtage sig rollen som big man. Chris Christoffersen kom første gang ind efter tre minutter, hvor han afløste netop Iversen.

Selv om Bakken kom foran 19-8, manglede der rytme i spillet. Både Jens Jensen og Chris Christoffersen nåede at blive skiftet både ind og ud i første periode. Værløse nåede op på 16-19, bl.a. takket være Rasmus Vistesen Nørgaard, som fandt god plads under kurven allerede tidligt i kampen og scorede seks points i første periode. Bakken scorede dog de sidste fem points i perioden, efter Værløse afsluttede deres sidste angreb, som startede med 24,1 sekunder tilbage på uret, en anelse for tidligt, hvilket gav Chad Tomko mulighed for at sænke en buzzerbeater via pladen et godt stykke uden for trepoints linjen til 24-16.

Problemet med at give Bakken Bears en lillefinger, er, at de meget gerne tager hele hånden. De fem points i første periode og et lille run i starten af anden, og pludselig var de foran med 37-18, især takket være holdets forsvarsspil og Chomkos scoringer. Samtidigt kostede det en del på Værløses fejlkonto, og i midten af perioden havde de både holdfejl og de to startere Peter Møller og Nicolas Christensen i fejlproblemer med tre fejl.

Bakkens aggressive forsvar gav især bonus i form af mange angreb, hvor Værløse skulle finde en individuel løsning med få sekunder på skuduret. Det var desuden stærkt medvirkende til Værløses fejlproblemer, fordi Bakken så ofte kom i fastbreak. Halvlegen sluttede 50-29 til gæsterne.

I anden halvleg slap Bakken trykket på speederen, og Værløse viste, at der ikke skal så meget til, før de kan følge med. Bakken nåede et par gange op og føre med 30 points, men Værløse blev ved med at kæmpe og fik sat sine stød ind. Værløses mest scorende spiller hidtil i sæsonen, Richard Delk, som ellers blev holdt i en skruestik, fik et par gange snoet sig igennem Bears’ forsvar og nåede op på 10 points.
Bears afsluttede kampen med en ungdomsbevægelse med topscorer Tomko (23 points) som midtpunkt, hvilket også medførte, at de spillede uden spillere over to meter. Det gav Værløse mulighed for at afslutte kampen med at vinde fjerde periode og begrænse nederlaget til 69-87.

Topscorer for hjemmeholdet med 20 points og 12 rebounds blev Rasmus Nørgaard, som også var en af dem, der fik ros med af modstandernes tekniske coach, Jakob Freil.

“Han og Peter Møller spillede en rigtigt god kamp,” siger han, og fortsætter:

Det er fantastisk spændende med sådan en kamp, hvor man både kan se nogle af de største talenter mod nogle af de bedste danske spillere, og den forskel der er, når man lægger ti års erfaring oveni. Der kan man se, hvad der skal til for at nå et højere niveau.

For sit eget hold fremhæver han Andreas Jakobsen og Nicolai Iversen, som to stærke danske spillere, som virkelig er i stand til at gennemføre en game plan, hvor der blev lagt et hårdt pres på modstanderne. Det afspejlede sig bl.a. i trepointsstatistikken, hvor Værløse var 1/20, primært fordi det var pressede skud og ofte med få sekunder på skuduret.

Bakkens pres og hurtige angrebsspil skal i høj grad kompensere for manglen på store spillere. Med Mike Dejworek ude har de kun to mand over to meter. Til gengæld passer det høje tempo rigtig godt til Chad Tomko:

Vi mener endda, at vi kan spille endnu hurtigere, uden at det går ud over hans spil, forklarer Jakob Freil, der fortæller, at der ikke er så lang tid igen, før Mike Dejworek er tilbage.

 

Han begynder at træne i næste uge, og så må vi se, hvor hurtigt han kan begynde at lægge pres på. Vi bruger ham jo nok så meget til at give Chris Christoffersen en at arbejde med til træning.

Hos hjemmeholdet kunne man spore en vis tilfredshed trods det klare nederlag. Bl.a. var man glade for, at det i høj grad lykkedes at få bolden spillet inside.

“Det lykkedes os meget godt at straffe dem med de byt, de laver på screeningerne,” forklarer Værløses head coach Thomas Silfen.

Det nød især centerspilleren Rasmus Nørgaard godt af:

Det er rart at se, at noget, vi har arbejdet med, begynder at virke. Vi prøvede også at få bolden inside imod Hørsholm, hvor det ikke gik så godt.

Det bekymrer ham ikke om modstanderen, han står over for hedder Chris Christoffersen, og peger selv på sin tid i Næstved, hvor han arbejdede meget med spillet under kurven, men ikke i samme grad fik lov til at vise det på banen. Hans ambition for Værløse er, at de mindst får en syvendeplads i denne sæson, hvilket vil være en forbedring på en plads i forhold til sidste sæson. Og så ser han frem til at møde sit gamle hold på onsdag:

Jeg tror på, at vi kan lave en overraskelse mod Næstved

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Den tidligere danske landsholdsspiller Peter Møller har besluttet at stoppe sin karriere som aktiv basketballspiller i en alder af 30 år.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har skrevet under med den amerikanske college-spiller Malik Miller.

Basketligaen

Sharif Barfi og Randers Cimbria har forlænget samarbejdet, så det nu løber frem til næste sommer.

Basketligaen

Rasmus Blak spiller også i næste sæson i den spanske LEB Plata, hvor han har skrevet under på en kontrakt med Ponferrada.

Basketligaen

Bears Academy har forlænget aftalen med deres kaptajn, Malthe Bjerregaard.

Bakken Bears

19-årige Andreas Holst fortsætter endnu en sæson som spiller for både Bakken Bears og Bears Academy.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har hentet 26-årige Olamide Pedersen til klubben. Den danske forward kommer til klubben fra et ophold i Tyskland.

Basketligaen

Randers Cimbria har forlænget aftalen med Gustav Rønneholt med endnu en sæson.