Der er tale om endnu en genganger, når denne omgang af US Life handler om den tidligere SISU-spiller, Nicklas Jønsson. Guarden, der efter en enkelt sæson i Basketligaen for SISU, valgte at tage skridtet til Lander University, har i den grad oplevet store og desuden selvvalgte forandringer både på og uden for banen.
Sidst vi snakkede med Niclas Jønsson, var han halvt inde i sit freshman year, der er betegnelsen for en collegespillers første år. Her, to år senere, har han en hel del nye ting at berette, men først vender vi lige tilbage til sidste halvdel af hans freshman year, der i den grad tog en lidt uventet drejning.
Lander University har basketholdet Lander Bearcats, der er placeret i Peach Belt Conference. Peach Belt Conference er en del af NCAA Division II, der er det næstbedste collegeniveau. Selvom det ikke er på højeste niveau, så møder man hård modstand. Man skal ikke spille under evne, så risikerer man ikke knække nakken mod de fleste alle hold. Det var noget Nicklas Jønsson og Lander Bearcats selv fik vist undervejs i turneringen.
“Min sæson startede rigtig godt. Efter et par kampe var jeg starter på holdet. Da vi var nogenlunde halvvejs, havde jeg nogle turbulente kampe, og derfra var det et lidt on/off i forhold til min præstation på banen. Da vi nåede enden af sæsonen, havde de fleste ikke regnet med at se vores hold nå længere end grundspillet, men vi satte en slutspurt ind og var, inden vi fik set os om, i kvartfinalen.”
“Her var vi det lavest seedede hold i EAST og skulle spille mod det højest seedede hold i WEST. Kampen var lang, gik i dobbelt overtid, og jeg havde personligt en rigtig god kamp, som involverede nogle vigtige plays og udligninger. Kampen endte 89-86 i vores favør, og dermed kvalificerede vi os til vores konferences Final Four. Semifinalen forløb en del anderledes, hvor vi desværre tabte en svær kamp til dem, der endte med at vinde turneringen. Det var naturligvis en stor skuffelse, men vi var også glade for, at vi nåede så langt.”
Den svære toer
Dermed var barren sat højt allerede i Nicklas Jønssons første år på Lander University. Spørgsmålet var så, hvordan holdet skulle arbejde videre herfra, når nu holdet havde præsteret langt over evne. Det havde naturligvis smittet af på truppens tro på egne evner. Nu havde de vist, at de godt kunne være med, hvor det var sjovt, og det gav blod på tanden. Nicklas Jønsson gik dog også med nogle helt andre tanker.
“Målet blev dermed sat for den kommende sæson, og den attitude, vi gik på sommerferie med, var fyldt med motivation. For mit eget vedkommende havde jeg hen over sommeren besluttet mig for, at jeg ville opleve en større skole i min tid på college, og jeg kom derfor tilbage på mit sophomore year (andet år på college, red.) indstillet på, at jeg skulle spille så godt, at jeg efter sæsonen kunne skifte til en større skole.”
“Vi havde mistet nogle nøglespillere i form af seniors, som dimitterede efter den forgangne sæson, så der var kamp om pladserne. Jeg havde mere styr på tingene på mit andet år og kom endnu bedre fra start end på mit første år. Jeg viste, at jeg var klar til at påtage mig en større rolle det år ved blandt andet at score 29 point i en kamp, og jeg fortsatte stimen i de første par kampe. Personligt forløb min sæson rigtig godt, men det blev desværre ikke til mere end grundspillet denne gang. Dette gav mig til gengæld mere tid til at forberede mig på at finde en ny skole, der ville have mig på deres hold.”
Jagten på en ny oplevelse
Som tilfældet var to år forinden, så stod Nicklas Jønsson over for den samme proces for at finde frem til det college, der de kommende to år skulle være grundsten for hans ophold i USA. Situationen var en lidt anden denne gang, da skolerne denne gang på nærmeste hold havde oplevet, hvad det var, han kunne bidrage med. Interessen var stor, men desværre kom nogle komplekse regler i vejen for at kunne vælge og vrage. Dermed ikke sagt, at Nicklas Jønsson ikke fik en på opleveren, selvom nogle af tilbuddene var uden for rækkevidde.
“Jeg forventede selvfølgelig den nogenlunde samme rodede proces som sidst, men det forløb langt over mine forventninger. Et par timer efter jeg officielt stod uden noget hold og havde sendt e-mails ud for at fortælle dette, fik jeg opringninger fra colleges, der var interesserede i at have mig på holdet. Der var skoler som tilbød scholarship (stipendium, red.) med det samme, men også skoler der ville flyve mig ud for at se deres campus og møde dem.”
“Jeg overvejede også, om jeg skulle prøve at tage skridtet op fra Division II til Division I, men grundet nogle NCAA-regler, der sagde, at jeg skulle sidde ude en hel sæson, valgte jeg ikke at opsøge Division I skoler. Jeg skulle på daværende tidspunkt stadig passe skolen, så jeg endte med kun at kunne nå at besøge et par stykker, lige inden jeg skulle hjem til Danmark på sommerferie. Det var nogle sjove ture, hvor jeg oplevede at blive behandlet som en rigtig sportsstjerne. Der var photoshoppede billeder af mig i skolernes egne uniformer, store hotelværelser, god mad og selvfølgelig blev alt betalt.”
Da valget i sidste ende skulle tages, var Nicklas Jønsson egentlig aldrig rigtig i tvivl. Han endte med at vælge Lindenwood University, og lige fra starten af levede skolen op til hans forventninger. Der var styr på alt det praktiske, og så følte han en god connection med trænerstaben. Der var styr på tingene, og det var nærmest som om, han var gået et niveau op, selvom skolerne begge var rangeret i Division II.
“Da jeg ankom i august, gik der ikke lang tid før, jeg fandt ud af, hvor professionelt og struktureret tingene blev gjort på denne skole. Der blev holdt godt øje med vores kost, vægt og helbred hver dag, og hvis man havde brug for noget, behøvede man blot at spørge.”
“Mit hold havde fået et rigtig svært kampprogram og skulle næsten kun spille mod højt rangerede hold, inklusiv #1 og #2 i samme uge. Jeg kunne godt mærke, at det var et niveau, jeg ikke havde prøvet kræfter med før, men jeg følte mig ikke særligt langt fra. Jeg var kommet ind på et hold, der var fyldt med seniors, og alle starterne fra sidste sæson var tilbage. Individuelt var der både op- og nedture, men jeg fik hurtigt tilspillet mig en fin rolle på holdet.”
“Efter at have gået et halvt år på Lindenwood University har jeg her i det nye år besluttet at tage hjem permanent. Det har ikke været en nem beslutning, og der blev gjort mange overvejelser omkring alt, hvad det indebar at vende hjem. Jeg kan sige med sikkerhed, at jeg har fået dét ud af min college-oplevelse, som jeg gerne ville have og føler nu, at jeg er rigtig klar til at komme videre og starte på noget herhjemme. Så siden januar 2019 har jeg altså været hjemme efter 2,5 år væk fra Danmark.”
Tiden, der har givet minder for livet
Det var en svær beslutning for Nicklas Jønsson at tage omkring, at eventyret på college nu skulle være slut. De fleste basketspillere drømmer i de unge år om at få denne mulighed, så at skulle beslutte sig for, at det eventyr var slut før tid, krævede mange overvejelser. Han er dog ikke i tvivl om, at det både var det rigtige at tage afsted, men samtidig også at vende hjem igen.
“Jeg synes, jeg har haft en rigtig god tid på college, og det er ikke noget, jeg vil være foruden. Med alle de mennesker jeg har mødt, samt venner og oplevelser jeg har fået, kan jeg kun være evigt taknemmelig for dét, basketball har givet mig. College har dertil givet mig en udvikling på banen, som jeg også er rigtig taknemmelig for, og derfor glæder jeg mig også til at komme tilbage og vise, hvordan jeg har udviklet mig som spiller.”
“I min tid på college har jeg virkelig lært, hvordan det er at fordybe sig så meget, man kan, i sin sport. Der er ikke tid til meget andet end skole og sporten, så hverdagene bliver ret ens. Når jeg endelig havde fri, var det enten ret sent, ellers var jeg tit rigtig udmattet og træt efter en hel dag, hvor jeg bare har skulle præstere på alle punkter på og uden for banen.”
“Der er selvfølgelig tid til andre ting en gang imellem såsom det sociale aspekt af collegelivet, typisk fester og natteliv, og det er jo også en del af oplevelsen. Jeg har generelt brugt rigtig meget tid med mine holdkammerater, hvilket kommer af, at man både bor, går i skole og træner sammen hver dag og bare ender med at blive rigtig gode venner. Det har nok virket naturligt, når vi alle har haft samme interesse og går igennem de samme ting hver dag.”
“Og så er der jo også andre danskere derovre i USA, og jeg har et par venner rundt omkring på de mange skoler. Det er altid en god følelse at kunne snakke med nogen, der er i samme situation langt væk hjemmefra, og som kan relatere til de daglige struggles (problemer, red.).”
En ny hverdag venter
Nu er han så tilbage i Danmark. Tidligere spillede han som sagt i Basketligaen for SISU, men de er ikke længere at finde i landets bedste række. Det var heller ikke nødvendigvis på højeste niveau, at Nicklas Jønsson skulle vende tilbage til. Han ville gerne vende hjem og langsomt komme i gang. Især med tanke på, at vi er midt i sæsonen.
Han har valgt at spille for Virum Basketball Klub, der ligger i midten af den ene østrække i 1. division. Her er der flere kendte ansigter og samtidig en god blanding af rutinerede spillere og talenter såsom Johannes Leth og ungdomslandsholdsspilleren Gustav Knudsen, der for nyligt var med det danske ungdomshold, DBA Copenhagen, i Litaun og spille ved ANGT-turneringen.
“På et kortsigtet plan for denne sæson har jeg tænkt mig at spille for Virum i 1. division, da jeg føler, det giver bedre mening i takt med, at jeg kommer ind halvvejs i denne sæson. Når sommeren kommer, vil jeg se på mine muligheder og vurdere, hvad der er det rigtige for mig. Jeg tænker generelt ikke alt for langsigtet på nuværende tidspunkt og tager dette halve år, som det kommer. Jeg har også selv brug for at komme lidt ned i gear og bare få spillet en masse bold på et niveau, hvor selvtilliden bliver styrket.”
Billederne har Nicklas Jønsson været venlig at låne til os.
