fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Ugen der gik: uge 44

BC Aarhus vinder tæt overtidskamp
BC Aarhus 71-68 Værløse BBK (13-21,15-9, 17-16, 17-16, OT1 9-6)

De to hold startede helt lige og fulgtes af de første tre minutter. Over de efterfølgende 4 minutter formår Aarhus ikke at score, samtidig begynder Værløse at få lidt tur i den. Tempoet falder lidt mod slutningen af perioden for begge hold. I periodens sidste minut går Værløse på et 7-2 run og fører derfor 21-13 ved periodens slutning. Den samme skarphed har de ikke fra starten af 2. periode, de bliver holdt uden scoring de første 4 minutter. I 2. periode kom BC Aarhus bedre med, de reducerede forspringet på trods af ingen af de to hold kunne ramme på særlig meget. BC Aarhus har lukket forspringet ned til 2 points, 30-28.

Fra 3. periodes start var BC Aarhus stadig stærkere end Værløse og springer foran med 6 points. Det holder dog ikke for minuttet efter er Værløse allerede foran igen. Værløse holder føringen perioden ud og er foran med 1 point før den sidste periode. Kampens sidste periode startede lige så tæt som resten af kampen har været. Kampen er tæt indtil midt i perioden, hvor Værløse begynder at trække en smule fra, men igen henter Aarhus forspringet ind og med to straffe fra Randy Dezouvre udlignede de kampen. Værløse havde en mulighed for at vinde kampen, men de missede og kampen gik derfor i overtid. De første tre minutter af overtidsperioden var uden scoringer. Værløse fik igen muligheden for at vinde kampen, men igen missede de og derfor vinder de kampen 71-68.

Kampens spiller BC Aarhus: Randy Dezouvre, 14 pts, 12 reb, 5 ast
Kampens spiller Værløse BBK: Richard Delk, 26 pts, 5 reb, 2 blk

Vigtig sejr for Hørsholm efter drama
Hørsholm 79’ers 93-91 Randers Cimbria (27-25, 34-25, 16-13, 16-28)

Kampen starter meget lige, Hørsholm scorer nemme points mens Randers rammer den ene utrolige treer efter den anden. Perioden lukker med Hørsholm 2 points foran 27-25. I 2. periode begynder Hørsholm langsomt at trække fra. De åbner et 10 points forspring med deres stærke transition spil. I perioden havde Hørsholm et par voldsomme dunk som satte gang i publikummet. Hørsholm er foran med 11 points ved periodens slutningen 61-50.

Fra 3. periodes start tager Randers et zone forsvar som Hørsholm havde svært med at justere sig til. De knækker til sidst koden og kommer i gang. Ved slutningen af perioden har de udbygget føringen til 14 points 77-63. Kampens sidste periode kommer Randers tilbage og kommer inden for et enkelt point. Men Brenton Butler rammer et pull up jump shot og vinder kampen 93-91 for Hørsholm.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Kampens spiller Hørsholm 79’ers: Brenton Butler, 22 pts, 8 reb, 3 ast
Kampens spiller Randers Cimbria: Bonell Colas, 30 pts, 16 reb, 2 stl

Næstved vinder i Aalborg
Aalborg Vikings 70-84 Team FOG Næstved (17-21, 18-16, 19-21, 16-26)

Næstved starter kampen bedst. De er foran 10-3 efter blot tre minutters spil og formår at holde Aalborg bag sig igennem hele perioden på trods af de går lidt i stå midt i perioden. I 1. periodes sidste minut udgår Mads Kofod Rasmussen med en knæskade efter han og Caleb Walker løb ind i hinanden. Selvom det slutter Næstved perioden foran med 21-17. Fra starten af 2. periode bliver der skruet op for intensiteten fra begge hold. Flere spillere ville være med i affæren, de to hold spiller lige op. Aalborg får udlignet da holder Næstved uden scoring mod slutningen af perioden. Det er dog Næstved som er foran da perioden er færdig 37-35.

Efter pausen er kampen stadig meget tæt. Aalborg kommer foran for første gang i kampen grundet stærkt spil i forsvaret. Men det holder ikke særlig længe, Aalborg går i stå halvvejs igennem perioden og Næstved går i front igen. Det gør de fordi Aalborg ikke kan holde dem væk fra kurven. Næstved er derfor foran før 4. periode med 58-54. Kampens sidste periode startede relativ langsomt, indtil Næstved får hul på bylden. De er bare det stærkere hold i perioden. Aalborg bliver holdt på kun to points de sidste fire minutter. Næstved vinder kampen 84-70.

Kampens spiller Aalborg Vikings: Ryan Willen, 14 pts, 8 reb, 3 stl
Kampens spiller Team FOG Næstved: Caleb Walker, 21 pts, 12 reb, 4 ast

Horsens vinder kampen om 3. pladsen
Horsens IC 95-83 SISU (26-20, 26-21, 22-19, 21-23)

Fra kampens start er opgøret tæt. Begge hold rammer på det meste af hvad de sender af sted. Det er dog Horsens der er foran da perioden slutter 26-20. 2. periode er meget anderledes fra den første. Strukturen i spillet er væk med adskillige turnovers. På trods af det er kampen stadig tæt, SISU kommer inden for 2 points halvvej i perioden. Horsens spiller bare lidt bedre end SISU og lukker perioden i front med 11, 52-41.

Efter pausen er HIC’s Keane Thomann ikke til at styre, SISU har ingenting som kan holde ham tilbage. HIC trækker hurtigt fra SISU og fører på et tidspunkt med 18. En føring som tvinger SISU til at tage en time-out for at stoppe blødningen. Det er dog kun en smule de kan hente tilbage Horsens er derfor stadig foran med 14 før kampens sidste periode, 74-60. I 4. periode er SISU bedst fra start, de kan lukke hullet ned til 6 points midt i perioden. Det er primært deres zone forsvar som giver problemer for Horsens angreb. De får dog styr på det mod slutningen af perioden og kan derfor vinde kampen 95-83. Horsens tager den øjeblikkelige 3. plads á point med SISU.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Kampens spiller Horsens IC: Keane Thomann, 29 pts, 6 reb
Kampens spiller SISU: Mickey Dennis, 16 pts, 4 reb, 4 ast

Svendborg vinder topkamp
Svendborg Rabbits 114-100 Bakken Bears (28-15, 33-29, 24-26, 29-30)

TV-Kampen startede med meget højt tempo fra især Svendborgs side. Svendborg kommer hurtigt foran med 15-3 inden Bakken ændrede taktik og gik til Chris Christoffersen under kurven som så mange gange før. Modsat trak Rabbits centeren Greg Washington længere ud på banen og skød lange toer og treer. Svendborg var generelt bare bedre i gennem hele perioden og har styr på Bakken i begge ender af banen. Svendborg er foran med 13 points efter 1. periode, 28-15. Fra 2. periodes start kommer Bakken i gang og rammer på mange af deres skud, deres problem er bare Svendborg følger dem. Begge hold rammer deres trepoints skud og Svendborg har nogle kraftfulde dunk som sætter gang i det talrige publikum. Svendborg udbygger deres forspring til 17 points og er foran med 61-44 (!) ved halvlegen.

Efter pausen er Bakken det bedre hold, forspringet bliver reduceret undervejs i perioden. Men igen slår Svendborg tilbage og holder Bakken tilbage. Især Darboe, Plannthin og Rutherford virkede opsat på at kampen ikke skulle tabes. Bakken henter 2 points på Svendborg før kampens sidste periode, Svendborg er foran 85-70. I 4. periode er Bakken igen opsat på at komme tilbage, Orane Chin er manden som virkelig holder liv i håbet om en Bakken sejr. Bakken bringer forspringet ned på 10 points og åbner kampen lidt op igen. Desværre for Bakken er Darboe stadig varm, han rammer to treere og lukker reelt kampen. Bakken må tage til takke med den kasse øl som de fik af kaninerne i anledning af deres 50 års jubilæum. Svendborg vinder og sidder i skrivende stund alene på toppen med 9 sejre og ingen nederlag.

Kampens spiller Svendborg Rabbits: Donald Rutherford, 34 pts, 10 reb, 4 ast
Kampens spiller Bakken Bears: Orane Chin, 23 pts, 4 reb, 2 stl

Randers vinder bundopgør
Randers Cimbria 95-80 Værløse BBK (30-18, 27-18, 11-22, 27-22)

Kampen starter med Randers der går i front med det samme. Værløse kunne slet ikke ramme før midten af perioden, på det tidspunkt er Randers allerede foran med 9-0 og de dominerede kampen. Bonell Colas var især svær for Værløse at holde styr på, modsat var Richard Delk deres bedste mand. Ved slutningen af 1. periode er Randers foran 30-18. Kampens 2. periode var Værløse straks bedre med for Randers var ikke rigtig kommet i gang igen. Værløse kunne bare ikke holde dampen oppe og Randers begyndte langsomt bare at trække fra Værløse. Randers er derfor foran med 57-36 ved halvtid.

Efter pausen Randers igen meget langsomme fra start, de scorer ikke før halvandet minut inde i perioden. På den anden side er Værløse bare heller ikke særlig godt med. Først omkring halvvejs i perioden begynder Værløse at klikke i deres angrebsspil, mens Randers slet ikke scorer de sidste fire minutter af perioden. Derfor henter Værløse pænt ind på Randers og er kun bagud med 10 points bagud, 68-58. I 4. periode er Randers endelig i gang igen og de kan igen åbne et hul ned til Værløse på 18 points. Men igen kommer Værløse lidt tilbage, Randers kan dog holde Værløse tilbage. Det sidste minut bliver Randers sendt på linjen, skud som de får udnyttet til at vinde kampen 95-80.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Kampens spiller Randers Cimbria: Bonell Colas, 23 pts, 18 reb, 5 blk
Kampens spiller Værløse BBK: Richard Delk: 26 pts, 3 reb, 3 ast

Sikker sejr til Bakken
Bakken Bears 95-67 Hørsholm 79’ers (28-19, 23-14, 27-16, 17-18)

Selvom det er Hørsholm som kommer først på tavlen er det Bakken som starter bedst, de kommer foran 12-3 points. Bakken holder føringen hele vejen ud af 1. periode og er foran 28-19. I 2. periode henter Hørsholm forspringet ind til 5 points, men derfra står der Bakken på spillet. Grundet det stærke spil er Bakken foran med 51-33 ved halvtid.

Efter pausen er Hørsholm igen på jagt efter Bakken og kommer inden for 10 points af Bakken. Men igen er Bakken klar til at slå tilbage. Bakkens stærke forsvar holder Hørsholm til 2 points i de sidste 5 minutter af perioden, mens de i den anden ende er de også vanligt stærke. Bakken kan derfor gå til sidste periode foran 78-49 og kampen er allerede afgjort. I 4. periode spiller de to hold lige op, men al spænding i kampen er væk. Bakken vinder kampen forholdsvis nemt 95-67.

Kampens spiller Bakken Bears: Chad Tomko, 17 pts, 6 ast, 4 reb
Kampens spiller Hørsholm 79’ers: Casper Hesseldal, 17 pts, 6 reb, 4 ast

Annonce. Scroll for at læse videre.
Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Bears Academy tog torsdag aften fusen på Team FOG Næstved, der blev besejret med 102-104. Academy lavede et flot comeback og tildelte Næstved deres...

Bakken Bears

Bakken Bears har endnu ikke fået hul på bylden i Basketball Champions League. Onsdag måtte de i Jerusalem, Israel forlade banen med et 89-80...

Basketligaen

Onsdag var der to kampe på programmet i Svendborg. Først landskampen mellem Danmark og Australien. Og bagefter var der basketball på programmet igen. Værterne...

Basketligaen

Tirsdag kunne ligaens førerhold, Team FOG Næstved, præsentere et underskud på driften i 2021/2022 sæsonen. Det skriver klubben i en pressemeddelelse på deres Facebookside.

Basketligaen

Holbæk-Stenhus´ kedelige stime af nederlag fortsætter. Søndag blev holdet besejret af Værløse Blue Hawks.

Basketligaen

En stærk anden halvleg sikrede Horsens IC sejren, da BK Amager søndag var på besøg i Forum Horsens.

Basketligaen

En suveræn fjerde periode af Bears Academy betød, at BC Copenhagen måtte forlade Vejlby-Risskov Hallen i det nordlige Aarhus uden sejr. Academy vandt med...

Basketligaen

Siler Schneider skifter til Rasta Vechta, der spiller i den næstbedste tyske række.