Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Tre i træk: BC Copenhagen fortsat ubesejret i Playoff B

BC Copenhagen er fortsat ubesejret i årets slutspil i Basketligaen. Lørdag var det BK Amager, der måtte se sig besejret af et BC Copenhagen-mandskab, der efterhånden må være fulde af selvtillid.

Foto: Robert Dines Rasch

BC Copenhagen er nu tre for tre i årets slutspil i Basketligaen.

Lørdag eftermiddag sejrede holdet fra Nørrebro for tredje gang i Playoff B, da de forsvarede hjemmebanen med en sejr på 94-86 mod BK Amager.

BC Copenhagen har indledt sit slutspil i Playoff B med sejre mod Holbæk-Stenhus, Værløse Blue Hawks og nu BK Amager, og hovedstadsholdets flotte præstationer betyder, at de i skrivende stund sidder på førstepladsen i Playoff B á point med Værløse Blue Hawks.

Lørdagens sejr kom i hus efter en koncentreret indsats, hvor de aldrig lod BK Amager få opbygget momentum, men det var ikke fordi, at gæsterne fra Amager blev blæst bagover af hjemmeholdet.

BK Amager startede kampen ganske solidt med fem ubesvarede point, men derefter kom der lidt gang i BC Copenhagen, der dog måtte nøjes med en smal pauseføring på 45-43. BK Amagers føring på fem point i begyndelsen var deres største i kampen.

Ramírez med stor kamp

I løbet af tredje periode fik værterne øget forspringet til 73-68, men BK Amager holdt BC Copenhagen i en kort snor. Med seks minutter tilbage af kampen var BK Amager kommet inden for to point, 78-76, men hjemmeholdet afværgede et Amager-comeback og sikrede sig sejren på 94-86.

Kampens topscorer var vinderholdets Bakir Serdarevic med 22 point. Serdarevic skød fem for ni bag treeren og viste nok engang sine evner fra distancen frem.

Andy Ramírez leverede en imponerende statline med 12 point, otte rebounds og hele 14 assists. Den spanske guard havde dertil tre steals.

De 14 assists er en tangering af det næsthøjeste antal assists af en spiller i Basketligaen i denne sæson og er samtidig Ramírez´ personlige season high. Bakken Bears´ Skyler Bowlin diskede op med 15 assists i en kamp tilbage i november og topper med flest assists i en kamp i år.

Mest scorende for BK Amager var amerikanske Jordan Naughton med 20 point.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.