Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Team FOG Næstved henter tidligere Bakken Bears profil

Team FOG Næstved henter gammel kending der tidligere har optrådt i Bakken Bears i sæsonen 2012/2013.

Team FOG Næstved - Boba Keseric

Pressemeddelelse: Her til aften kan det Sydsjællandske Basketligahold Team FOG Næstved præsentere endnu en stærk spiller til den kommende ligatrup for sæsonen 2014/2015. Valget er faldet på amerikansk/jamaicanske Orane Chin. Orane Chin skal indgå i det 3 mand inside team med Liam Potter og Eric McAlister. Orane Chin kan både spille positionen som power forward og small forward.

Team FOG Næstved er glade for signingen med Orane Chin og ser ham som en stærk spiller på en trup som vi har tillid til i en Basketliga, der formentligt aldrig har været stærkere. Orane Chin spillede for 2 collegehold i USA. Først som freshman for South Florida i Big East. Sidenhen for California State Fullerton i Big West snittede han 10.2 point og 5.0 rebounds pr. kamp. For Bakken Bears snittede han i sæsonen 2012/2013 17.3 point og 7.2 rebounds pr. kamp. Dette vel at mærke på 26 minutter. Direktør for Team FOG Næstved, Andreas Larsen, fortæller:

– Vi er glade for signingen, og vi mener, at vi har fundet en super god spiller, der kan indgå i vores 3 mands rotation og udgøre en stærk inside duo sammen med Eric McAlister og Liam Potter. Orane Chin er meget motiveret for at gøre comeback. Vi føler, at vi er dækket rigtigt godt ind på small forward og power forward positionen idet vores brasilianske spiller Luciano og Mathias Bak ligeledes kan spille begge positioner. Vi håber og tror på, at Orane Chin kan lykkes med et meget vellykket comeback og sende hans karrierer tilbage på sporet.

Orane Chin er en meget alsidig spiller. Han kan således både spille med front mod kurven, hvor han kan angribe kurven stærkt. Han er atletisk, kan poste stærkt op med ryggen til kurven og så skyder han ikke mindst virkeligt godt udefra. Han snittede således hele 43,7 % i college samt 41,4 % for Bakken Bears bag 3 point linjen. Generelt set er han meget træfsikker og havde således en scoringsprocent på 61,6 % (næsthøjest i hele Big West) i hans seniorsæson på college.

Bogdan Karaicic, head coach for Team FOG Næstved, glæder sig over tilføjelsen af Orane Chin til truppen:

– Orane er en stærk spiller, som gjorde et rigtigt godt indtryk sidst han var her. Jeg tror på mit hold. Vi er ikke færdige endnu med at hente kvalitet ind og jeg er hidtil meget tilfreds med vores rekruttering af spillere, danske såvel som udenlandske. Vi har kontinuitet og hertil har vi fået nyt blod ind der har stor kvalitet. Jeg kan se, at Basketligaen bliver stærkere end nogensinde, men jeg tror på vores hold og vi er klar til udfordre.

Team FOG Næstved næste mission er at hente en stærk point guard ind til holdet. Det er forventningen, at en sådan kan præsenteres indenfor den nærmeste fremtid.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.