Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Team FOG i udfordringer mod Wolfpack

Pro-B holdet Herlev Wolfpack var torsdag aften en tur til sydsjælland, hvor Team FOG Næstved ventede. Hjemmeholdet var foran stort set hele kampen, men det endte i et drama. Næstved tog sejren med 81-77.

Team FOG Næstved
Foto: Robert Piil

Herlev Wolfpack har voldt problemer for flere Pro-A hold, og det gjorde de ligeledes mod Team FOG Næstved torsdag aften. Om det var på grund af de nye udskiftninger på holdet eller ej, så ramte Næstved ikke det niveau, som er målsætningen, slet ikke over for et Pro-B hold.

Sydsjællanderne kom godt fra start og dikterede de første ti minutter. Carlos Mateo var varm i perioden, og scorede ti point. Wolfpack lagde det hårde arbejde ind for start og holdte sig indenfor syv point ved slutningen med stillingen 25-18.

Gæsterne fik spist af forspringet i de tre-fire første minutter, og gode rebounds samt stærk indsats i defensiven, voldte problemer for Næstved. I det sidste minut af perioden, blev Jahmal Jones frustreret, og modtog en teknisk. Det resulterede i, at Herlev var foran ved pausen 41-43.

Spænding til det sidste

Næstved buldrede ud fra omklædningen og ramte tre trepointsskud i deres tre første angreb, og satte sig hurtigt på spillet som i starten af opgøret. Det udviklede sig til en uskøn affære i de sidste fem minutter, som bestod af turnovers, og brændte skud fra begge hold. Danijel Marsenic fra Wolfpack fik en overlagt fejl tæt på slutningen af tredje, hvilket søsatte et run for hjemmeholdet. Perioden sluttede 64-56.

Det så ud til at Næstved sad sikkert på kampen ved indgangen til fjerde periode. De havde dog svært ved at eksekvere i angrebet, som Herlev udnyttede, og kunne igen se sig selv sætte sejl mod Team FOG føringen.

Med fire minutter igen havde Wolfpack reduceret til 71-71. Herefter tog Rob Marberry – Team FOG’s nye mand – teten i egen hånd. Han scorede de seks efterfølgende point, hvoraf to af dem var på et spinmove, der førte til et dunk plus fejl. Wolfpack svarede tilbage på scoringerne, og havde muligheden for at afgøre kampen med 18 sekunder igen, men endte med en turnover, og dermed en Team FOG Næstved sejr.

Aj Sumbry fra Wolfpack var kampens topscorer med 26 point og ni rebounds. Fra hjemmeholdet var Carlos Mateo atter holdets topscorer med 22 point og otte rebounds.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.