Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Svendborg slog et uimponerende Næstved hold

Kaninerne fra Svendborg Rabbits gæstede onsdag aften Næstved Hallen, hvor Team FOG Næstved ventede i kvartfinalen af pokalturneringen. Inden mødet har kaninerne været ubesejret i år, imens Team FOG Næstved har haft en meget svingende sæson.

Allerede inden kampstart gik det dog ned af bakke for Team FOG Næstved, der havde sat sig et mål om at fylde hallen med 1.500 tilskuere. Dette tal blevet dog skåret ned til 1.200 i det halkapaciteten ikke rækker til så mange tilskuere. I sidste ende var det dog kun 746 tilskuere, der havde lagt vejen forbi braget i pokalturneringen, hvor ca. 40-50 af de fremmødte fans havde taget turen fra Svendborg.

Kaninerne sejrede uden problemer

Det var et helt og aldeles uimponerende Næstved hold der kom ind til første periode af kampen. Et lynhurtigt 12-0 run af kaninerne tvang sydsjællænderne i knæ allerede fra start af. Gæsterne fra Svendborg lagde et godt og solidt niveau, der sikrede dem et resultat på 12-32 efter blot 10 minutter.

I anden periode er det dog lige omvendt. Et 14-0 run af Næstved og et kæmpe dunk af Caleb Walker tvinger nu Craig Pedersen til en timeout, og en rusketur til spillerne. Dette virkede tilsyneladende ikke i første omgang, men kaninerne vågnede dog op, og lagde igen afstand til værterne. Perioden ender 34-52 i gæsternes favør.

Starten af tredje periode blev en rodet affære især angrebsmæssigt, hvor der efter fem spillede minutter kun var scoret 5 point af hvert hold. Begge mandskaber får dog alligevel organiseret sig en del bedre i sidste halvdel af perioden, hvor Næstved er kommet tættere på kaninerne med cifrene 55-68.

Anderledes blev det dog ikke i fjerde og sidste periode, hvor Svendborg fortsætter med at dominere kampen, imens Næstved igen bliver udstillet af en flok velspillende kaniner. Gæsterne fra Svendborg sætter punktum på kampen ved at udbygge føringen, og vinder kampen 70-90, og er dermed videre til semifinalen.

Topscorere

Topscorer for Næstved blev Stian Mjös med 16 point og Caleb Walker med 20 point. For gæsterne fra Svendborg blev det Adama Darboe med 30 point og Donald Rutherford med 18 point.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.