Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Sergi Guardia – Vi har ændret vores attitude

Sergi Guardia har ikke just strålet siden sin ankomst til Team FOG Næstved. Men i kampen mod Hørsholm onsdag aften, spillede han en vigtig rolle for holdet, og spillede nok sin bedste kamp i Næstved trøjen.Sergi Guardia - Emil Hyltoft Eriksen

Sergi Guardia var en af Team FOG Næstveds vigtigste spillere i sejren over Hørsholm 79ers onsdag aften. Den spanske guard satte blandt andet nogle vigtige point i kurven i slutningen af fjerde periode, der sikrede Næstved en sejr, som de længe har sultet efter.

– Jeg synes vi er et hold med et stort potentiale, men potentiale er ikke altid den eneste faktor der kan vinde kampe. Bogdan har derfor prøvet at ændre vores karakter, og attitude, for at vi kunne spille mere aggressivt, og mere med hjertet. I aften tog vi så skridtet, og det kom især til udtryk via. vores forsvar, indleder Sergi med at fortælle til Fullcourt efter kampen.

– Det var en rigtig vigtig sejr for holdet idet vi har haft en sort periode, og det ikke nemt at komme ud af sådan en periode. Det er samtidigt frustrerende når du ved at du er et bedre hold end modstanderen. Nu er vi forhåbentligt ude af dette sorte hul, og vi må blive ved med at træne hårdt, og tro på os selv.

Læs også: Forløsende sejr til Næstved over Hørsholm 79ers

Tirsdag aften havde Bogdan Karaicic og spillerne inviteret fansene til træning. Et lille kom-sammen-event, hvor spillerne og fansense fik mulighed for at møde hinanden, og snakke lidt om situationen i klubben, og at der stadig er tiltro til holdet på trods af de dårlige resultater. Noget som Sergi og resten af holdet sætter stor pris på.

– Det var en super fed oplevelse! Det var Bogdans ide at lade fansene komme med til træning, og det sætter vi pris på. Vi har brug for deres støtte.

– Jeg synes vi har de bedste fans i ligaen. Alle spilere nyder at spille på hjemmebane fordi der er så god en atmosfære, og der er altid fyldt op. Vi er meget heldige at have sådan nogle fans, og vi er taknemmelige over at føle at de støtter os, selv når det ikke går godt, og både på ude- og på hjemmebane, afslutter Sergi med at fortælle til Fullcourt.

Sergi Guardia fik 14 point, 9 rebounds og 6 assist i sejren over Hørsholm 79ers. Læs mere om spillernes og tilskuernes kom-sammen på Naestvedbasket.dk.

(Foto: Emil Hyltoft Eriksen)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.