fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Næstved snupper femtepladsen foran Randers

Sydsjællænderne fra Team FOG Næstved tog et vigtigt skridt mod en fornuftig slutplacering i basketligaens grundspil onsdag aften med sejren over Randers Cimbria på 80-77. Begge mandskaber havde nemlig hårdt brug for sejren i kampen om femtepladsen.

Kampen startede meget lige, og begge hold fulgtes fint ad, dog var det alligevel Randers Cimbria der et sted havde magtfaktoren i deres favør, og trak dermed også fra i løbet af anden periode. Sydsjællænderne leverede dog i anden periode en rigtig god underholdning i form af tre dunks i træk.

Først dunkede Quinton Doggett i bedste Michael Jordan-stil næsten fra straffekastlinjen med en ubeskrivelig hangtime, og bagefter laver han to alley-oop dunks i træk. Næstved var dog på trods af den gode underholdning stadigvæk bagud ved pausen med 46-42, hvor især Casper Stage dominerede for gæsterne med mange point bag tre-pointslinjen.

I tredje periode sidder jyderne stadigvæk på kampen, men dette skulle ændre sig i fjerde og sidste periode. Med få minutter igen går Bonell Colas ud mod bænken efter en hvilepause, hvilet skulle vise sig at have store konsekvenser. Team FOG Næstved udnytter nemlig denne mulighed til at komme foran mod Randers med et 10-0 run til stillingen 71-68.

Colas kommer ind i kampen igen efter kort tid, men bliver herefter ramt af en albue af Alex Murphy der flækker amerikanerens læbe, og muligvis giver den store profil en rokketand. Dette holdte Colas ude af resten af kampen, og var desuden også en af de tabende faktorer i kampen. Team FOG Næstved formår nemlig at holde presset før holdets guard sætter prikken over i’et. Canadieren Murphy havde stort set ikke produceret nogle point i løbet af kampen, men da det endelig gjaldt, så fejlede skudarmen intet, og kampen var dermed afgjort med en fantastiske treer få sekunder før tid.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Sejren over Randers betyder at Team FOG Næstved nu er placeret på femtepladsen med fire point foran Randers Cimbria. Dette gør at sydsjællænderne ikke skal møde Horsens IC der pt. befinder sig på en 3. plads i en kommende kvartfinale, hvis altså stillingen forbliver ens, men derimod SISU. Hjemmebanefordel kan de dog ikke glæde sig over idet de skal overhale SISU for at opnå dette.

Randers Cimbria derimod kan se frem til at møde enten Horsens IC eller Bakken Bears i en kommende kvartfinale, medmindre det går fuldstændigt galt for sydsjællænderne i de sidste par kampe, og de overhaler dem, og eller Hørsholm 79ers smutter forbi jyderne.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det var alle gode gange tre, da Horsens IC torsdag sejrede for tredje gang i træk mod ærkerivalerne Bakken Bears efter en Matt Balanc...

Basketligaen

Torsdag åbnede Svendborg Rabbits for første gang dørene op til deres nye hjem, og kaninerne fik en drømmestart på æraen i Arena Svendborg med...

Basketligaen

Team FOG Næstveds Lukas Meyer Christensen blev torsdag aften hyldet af Næstved Kommune, da han blev udnævnt som vinder af prisen 'Årets Talent'.

Basketligaen

Bears Academy sikrede sig en hjemmesejr på 73-72 mod Værløse Blue Hawks efter en tæt kamp. Med sejren er aarhusianerne fortsat med i kampen...

Basketligaen

BK Amager kom stærkt fra start og holdt BMS Herlev på afstand hele vejen til slut. Amager sejrede med cifrene 83-75.

Bakken Bears

Få her et overblik over Basketligaens slutspil, der består af Playoff A og B.

Basketligaen

Det franske tophold Le Mans har været hurtige på aftrækkeren. Mandag kom det frem, at de allerede nu har sikret sig den tidligere Randers-stjerne...

Basketligaen

Randers Cimbria hentede mandag en uhyre vigtig sejr, da de efter overtid besejrede en decimeret Team FOG Næstved-trup.

Annonce