fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Iffe Lundberg: God stemning og lækkert publikum!

Horsens IC kom godt fra land i den nye sæson, da de slog Randers Cimbria med cifrene 88-63 på hjemmebanen i Forum Horsens. Der var flere debutanter på holdkortet hos de forsvarende mestre, hvor særligt én gjorde sig bemærket; den nye guard-profil Iffe Lundberg, der er hentet til fra Copenhagen Wolfpack.

Sidste sæsons ’Årets Unge Spiller’ blev således kampens topscorer (23), havde flest assists (7), havde flest steals for hjemmeholdet sammen med den anden debutant Nimrod Hilliard (3), hentede hele ni rebounds, havde kampens bedste effektivitet (33) og stod desuden for flere seværdige højdepunkter i de 28 minutter han var på banen. Alt i alt en særdeles godkendt debut i den gule trøje. På trods af den store sejr og de flotte stats mente hovedpersonen selv, at der var plads til forbedringer.

”Det vigtigste var, at vi vandt kampen. Jeg spillede en okay kamp. Der er masser plads til forbedring for både mit og holdets vedkommende. Vi kom dårligt fra start, og vi var lidt sløsede de første par minutter, men udover det syntes jeg, at vi viste gode takter”, udtalte Lundberg til Fullcourt.dk.

Horsens IC skal på næste tirsdag spille TV-kamp imod Team FOG Næstved, som uden tvivl bliver en noget sværere opgave. Det bliver en højintens kamp mellem to mandskaber, der begge drømmer om mesterskabet. Iffe Lundberg mener, at der var flere gode aspekter fra første kamp, som kan tages med til kampen mod Team FOG Næstved, men han erkender også, at det bliver en sværere kamp.

”Vi spillede en okay kamp [mod Randers, red.], og det vi kan tage med derfra var, at vores kommunikation var god, men at vi skal komme bedre fra start i næste kamp. Næstved er formentligt et noget bedre hold. Om ikke andet på papiret, så det bliver klart en hård kamp. Men udgangspunktet er det samme for os. Vi skal bare fokusere på vores eget spil, og spille det koncept, som vi kender til. Det er os, der skal diktere tempoet – så skal det nok gå. Men vi ser frem til udfordringen”, forklarer Lundberg til Fullcourt.dk.

Kampen mod Team FOG Næstved bliver Horsens IC’s andet hjemmebanekamp i træk, og Lundberg var imponeret af publikum, efter hans første kamp med Forum Horsens som hjemmebane.

”Det var super fedt. Overdrevet kulisse, god stemning og lækkert publikum!” slutter Lundberg af i interviewet med Fullcourt.dk.

(Foto: Robert Dines Rasch)

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Danmarks landstræner Allan Foss har tirsdag løftet sløret for sin bruttotrup frem mod de kommende kampe mod Serbien i EM-kvalifikationen. Se den fulde trup...

Baskonia

Iffe Lundberg og Partizan Mozzart Bet Beograd led et bittert nederlag på 88-82 i torsdagens EuroLeague-sæsonåbner mod spanske Baskonia.

Bakken Bears

Horsens IC fik en drømmestart på den nye sæson, da ærkerivalerne Bakken Bears blev slået på imponerede vis med 72-90.

EuroLeague

Med en måned igen til sæsonstarten i EuroLeague har Partizan Beograd Mozzart Bet Beograd allerede solgt 11,000 sæsonkort.

Charlotte Hornets

Den serbiske forward Aleksej Pokusevski har skrevet under på en treårig aftale med Partizan Mozzart Bet Beograd, beretter Mozzart Sport.

Basketligaen

Horsens IC har sikret sig signaturen på amerikansken Matt Balanc, der kommer til Horsens efter en stor college-sæson i USA.

Basketligaen

Den danske ungdomslandsholdsspiller Magnus Langager vil fra næste sæson være en del af Bears Academy, oplyser aarhusianerne på Facebook.

Nyhedsoversigt

Horsens IC har forlænget med Marius Kirkholt Sørensen, der dermed går ind til sin anden sæson i HIC.