Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

DBBF og Team FOG Næstved er uenige om reglerne – Hvem får ret?

En delikat situation er nu blevet endnu mere kringlet, end måske forventet.

For få dage siden fandt Team FOG Næstved et politisk smuthul, der gjorde at de kunne hente endnu en amerikansk spiller til klubben.

Eller gjorde de?

Lad os skrue tiden tilbage et par dage, og mindes hvad præcist det er for et politisk smuthul, og hvad den omtalte “Cotonou aftale” er, der efter sigende skulle gøre det muligt at hente endnu en udenlandsk spiller.

Læs også: Politisk aftale giver Næstved mulighed for endnu en amerikaner?

Cotonou aftalen er indgået mellem EU og en lang række lande, her inklusiv mange afrikanske lande, der betyder at borgere der kommer fra disse lande skal behandles på lige vilkår med EU-borgere i arbejdsmarkedssammenhæng. Med andre ord må de ikke regnes som udlændinge eller diskrimineres på nogen måde. Netop denne aftale benyttede fodboldholdet Randers sig af få år tilbage.

Næstveds amerikaner Quincy Okolie har nigerianske rødder, og blev i sidste uge nigeriansk statsborger, hvilket er dette Team FOG Næstved vil udnytte. Men kan de overhovedet det? DBBF er ihvertfald ikke enige med klubben fra Sydsjælland.

DBBF ikke enig med Næstved

Kort tid før Team FOG Næstved udsendte en pressemeddelelse om, at klubben havde skrevet under med amerikanske Christian Moon i går aftes, der er holdets nu tredje amerikaner, udsendte DBBF en pressemeddelelse hvor der gives til udtryk for, at det smuthul på nuværende tidspunkt ikke kan benyttes og, at det er forbundets regler der er gældende. Næstved har dog valgt at ignorere dette.

Pressemeddelelse fra DBBF: Forbundet er blevet spurgt om hvorvidt spillere der dækkes af Cotonou aftalen bliver betragtet som EU-spillere og dermed ikke tæller med i kvoten på to udlændinge i de bedste ligaer.

Læs også: Bakken Bears sportsdirektør undrer sig over udlændinge-reglerne

De relevante bestemmelser er §30 og 31 i Turneringsreglementet. Disse tolkes med baggrund i udlændingeservices praksis på området. Det betyder at spillere der kan opnå arbejdsret som EU borger i Danmark også vil tælle som EU spiller i DBBFs regler.

Uanset at Cotonouaftalen sidestiller personer fra ikke EU lande på en række områder, omfatter den ikke arbejdskraftens frie bevægelighed. Personer fra disse lande skal derfor søge om ophold på linje med andre ikke EU borgere, og betragtes derfor som udlændinge i forhold til DBBF’s regler. Denne tolkning har været gældende siden licensens indførelse, og DBBF har ikke fundet klare dommer eller regler der kan begrunde en ændring af praksis.

DBBF anerkender dog at området er uklart og har derfor i samarbejde med DIF’s jurister igangsat en undersøgelse for at få præciseret tolkningerne af EU reglerne.

Læs også: Tredje amerikaner på plads i Team FOG Næstved

Team FOG Næstved har altså valgt at gå i mod forbundet, og alligevel hente den tredje amerikaner Christian Moon, på trods af at forbundet klart og tydeligt melder ud at dette ikke kan lade sig gøre i følge forbundets regler.

Næstved mener at forbundets regler er i strid med EU’reglerne

Forbundets direktør Rasmus Winkel fortæller overfor Fullcourt i dag, at Næstved ikke har fået grønt lys til at føre planerne til livs men, at forbundet ikke vil blande sig i hvor mange udlændinge holdet skriver kontrakt med. Direktøren fortæller desuden at Næstved er uenig med den ovenstående pressemeddelelse og, at forbundet nu vil undersøge sagen og reglerne.

”Næstved har inden de tegnede kontrakterne fået at vide, at DBBF’s praksis er at betragte en spiller som ikke-EU spiller (og dermed tælle med i kvoten på maks. 2) når personen behøver en opholdstilladelse på linje med f.eks. amerikanerne – og Cotonouspillere. DBBF vil ikke blande sig i hvor mange spillere klubberne tegner kontrakt med, men følger selvfølgelig vores nuværende licensregler.”

”Næstved har dog anført at forbundets regler er i strid med EU-reglerne, og dette er DBBF ved at undersøge sammen med Danmarks Idrætsforbund. Da det er kompliceret stof, må det dog forventes at der kan gå noget tid før spørgsmålet er afklaret”

Om Næstved får lov til at bruge alle sine tre amerikanere i den kommende sæson er derfor på nuværende tidspunkt uvist, og man kan ikke andet end at vente. Fullcourt følger dog sagen på nært hold, og så snart der er nyt, vil der komme en opdatering.

(Foto: Per Wied)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.