fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Bogdan Karaicic – Det er svært at vinde en kamp med så mange TO

Team FOG Næstved har ikke ligefrem haft en drømmestart på den første halvdel af sæsonen, og ligger efter torsdagens nederlag til SISU på en syvende plads, som pænt matcher det niveau holdet har vist indtil nu.

SISU startede stærkest og førte fra start til slut. En kamp som de vinder 75-86, og hvor SISU’s fantastiske guard Darryl Partin igen spillede en pragtkamp med 39 point, hvoraf de 17 allerede blev scoret i første periode. Partin snitter 30 point pr. kamp i øjeblikket og har ikke haft en eneste kamp under 20 point. For Næstved var det Luciano De Souza der var bedst med sine 20 point, 12 rebounds og 3 steals.

Københavnerne udnyttede enhver fejl fra hjemmeholdet, og dem var der altså mange af. Hele 20 turnovers stod Team FOG Næstved for i kampen, og netop turnovers topper Sydsjællænderne på i ligaen hvilket ikke er helt den statistik man ønsker at toppe. Næstved taber bolden 18.76 gange pr. kamp, og har haft 206 turnovers efter 11 kampe, imens Bakken Bears, som ligger to’er på denne liste har 176 turnovers. Milan Stanojevic hos Team FOG Næstved er den spiller der laver flest TO’s i ligaen og snitter 4.27 pr. kamp (47), imens nr. to var Charlie Burgess med 3.70 (37). Et problem der i den grad skal arbejdes med, hvis man har forhåbninger om at slutte højere i grundspillet skal holdes ved, end hvad tilfældet er i øjeblikket.

Omvendt er SISU det hold der har anden flest steals i Basketligaen, nemlig hele 11,09 pr. kamp og 122 i alt i 11 kampe. Netop mod Team FOG Næstved havde københavnerne ikke mindre end 13 af slagsen hvilket i den grad var en af de afgørende ting for at de kunne slippe afsted med sejren fra Næstved.

”Når et hold har næsten 20 angreb mere end os, så er det helt klart svært at vinde en kamp. SISU spillede en god kamp med stærkt forsvarsspil og dette resulterede i turnovers. Men en stor del af de resterende TO’s kom også som en  direkte følge af manglende koncentration fra blandt andet ønsket om at lave flotte assists istedet for at spille den klogt”, starter Team FOG Næstveds cheftræner med at fortælle til Fullcourt, og fortsætter med at forklare at problemet med turnovers i den grad skal løses hurtigst muligt.

Læs også: Nedturen fortsætter i Randers – Endnu en spiller siger farvel

”Der bliver arbejdet på det og det skal bringes i orden hurtigst muligt, da dette er den største faktor der adskiller os for at være der hvor vi ønsker at være. Havde det været fordi at de andre hold spillede godt forsvar ville jeg være bange da det ikke kan ændres, men problemet er at det kun har noget at gøre med os selv, og vores tendens til at over forcere tingene i angrebet”, understreger Bogdan Karaicic.

En sejr på hjemmebane, og en syvende plads

Efter seks kampe på hjemmebane har Team FOG Næstved kun vundet fem af dem på hjemmebane hvilket ikke er acceptabelt. Dog har nogle af kampene været mod svære modstandere som Randers Cimbria, Horsens IC og Svendborg Rabbits. Dette er dog ikke en undskyldning, og holdet skal i følge den serbiske cheftræner forbedre sig.

”Vi skal sørge for at stoppe denne stime. Nøglen er at spille med passion. Nøglen er at hjælpe hinanden på banen og udenfor banen. Alle spillerne arbejder hårdt og er dedikerede så det kan jeg ikke pege fingre af. De sidste par uger har vi arbejdet rigtig godt til træning, og vi håbede vi kun overføre dette til kampen i mod SISU. Det skete ikke, og vi bliver nu nød til at kigge mod den næste kamp, både hjemme og udekamp, og bevise at vi altså har kvalitet og karakter til at vinde ligemeget hvor vi spiller kampene.”

Team FOG Næstved ligger i øjeblikket nummer syv på tabellen, og dette er nok også en meget passende stilling for holdet set på baggrund af den seneste form, også ifølge den serbiske cheftræner, som dog mener det kan gøres bedre.

”Når vi ligger nummer syv på tabellen, så er det også vores niveau i øjeblikket. Hvis du dog spørger mig om vi har talent og kapacitet til at være bedre, så er svaret et stort JA. Hvis du spørger mig om vi kommer til at være bedre, så er svaret også JA. Vi har alle dedikerede vores liv for det her, og alt energi og arbejde som vi har lagt i det, skal nok give den positive indvirkning, det er jeg 100 % sikker på”, afslutter Bogdan Karaicic med at fortælle til Fullcourt efter kampen.

Næste kamp for Team FOG Næstved er mod Copenhagen Wolfpack på udebane.

(Foto: Vildmedfoto.dk)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Fenton Bradley Jr har spillet sin sidste kamp i Svendborg Rabbits-uniformen i denne omgang. Det har klubben meldt ud på Facebook.

Basketligaen

Den mangeårige HIC-veteran, Vedran Borovcanin, overtager rollen som headcoach for Horsens IC.

Basketligaen

BMS Herlev har onsdag offentliggjort endnu en spiller til næste sæson. BMS Herlev truppen tæller hidtil syv spillere.

Basketligaen

BMS Herlev har været på rov i Alba Basket, hvor de har gaflet den danske ungdomslandsholdsspiller Silas Braikia.

Basketligaen

BMS Herlev har forlænget aftalerne med de to talenter Lau Christoffersen og Magnus Larsen, der er klar til endnu sæson med holdet.

Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig klubbens 21. danske mesterskab, da de mandag aften besejrede Team FOG Næstved overbevisende med 66-87.

Basketligaen

Team FOG Næstved-stjernen Mike McGuirl, der udgik i mandagens finalekamp mod Bakken Bears, kommer ikke til at spille mere i årets finaleserie grundet en...

Basketligaen

Efter 58 års tro tjeneste forlader Lennart Jensen posten som formand for Horsens IC, oplyser klubben på sin facebookside.