fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Bakken Bears brugte Næstved som opvarmningshold inden mødet med Cholet Basket

Torsdag aften mødtes Bakken Bears og Team FOG Næstved for anden gang i denne sæson. En kamp der ikke adskilte sig meget end deres første møde. Bakken Bears var nemlig endnu end gang overlegne i forhold til gæsterne fra Næstved.

Sidst de to hold mødte hinanden er blot få uger siden i pokalturneringen, hvor der tydeligt var klasseforskel da Bakken Bears slog Sydsjællænderne med 110-61. Torsdagens kamp var ikke meget anderledes, da gæsterne tydeligvis ikke er blevet bedre end blot ”et point” end sidst. Team FOG Næstved taber nemlig 109-62 til Bakken Bears.

De forsvarende mestre satte sig på kampen allerede fra start af, og Næstved kunne bare agere som marionetdukker i bjørnenes show. Hverken angreb eller forsvar fungerede for Team FOG Næstved i denne kamp desværre, hvor især sidste nævnte slet ikke så godt ud. Noget som Næstveds Liam Potter desuden er enig i:

– Vi spillede ikke godt forsvar, og vi lod dem få for meget plads. Det udnyttede de selvfølgeligt fuldt ud. De ramte deres skud, imens vi ikke udnyttede vores.

– Bakken er et stærkt hold ja, men det er vi også når vi spiller op til vores bedste. Jeg synes at Bakken Bears har meget erfaring som hold, og det giver dem en fordel i forhold til andre. De har også en dybere bænk, og en masse spillere der kan bidrage på banen, så det hjælper også på det.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Læs også: Interview med direktøren for Beograds Basketball College, Dejan Ignjatovic

På trods af nederlaget og kun 4 sejre i denne sæson til Team FOG Næstved er den engelske center dog meget optimistisk og forventer bedre tider:

– Jeg synes at vi er kommet langt siden starten af sæsonen. Vi er et hold der stadigvæk bygger op, og vokser for hver dag der går. Vi har tabt et par kampe, som vi ikke skulle have tabt, og det er vi alle sammen bevidste om. Vi må blive ved med at arbejde hårdt.

– Vi er et godt sted som hold lige nu, vi arbejder hårdt, og vi ved at vi skal lave en god slutspurt, for at slutte af på en ordentlig måde før julepausen, afslutter Liam Potter med at fortælle til Fullcourt.

Udover den store klasseforskel var der et andet højdepunkt i denne kamp, nemlig Andreas Jacobsen der med sin assist i slutningen af 1. periode rundede sin 1.000 assist i sin foreløbige 284 kampe, og er nu kun 35 assist for at slå den tidligere Svendborg Rabbits spiller, Martin Mariegaards All-Time rekord på 1.037 assist.

Med den overbevisende sejr over Team FOG Næstved, må man i den grad sige at Bakken Bears for alvor er klar til at tage imod de tidligere franske mestre, og Euroleague deltagere, Cholet Basket, på hjemmebane i EuroChallenge tirsdag aften.

Cholet Basket kan desuden anses som et af de største klubhold, der har trådt på dansk grund nogensinde.

Annonce. Scroll for at læse videre.

(Foto: Daniel Lambertsen)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Der er udskiftning i truppen i Svendborg. Farvel til en amerikaner og goddag til en ny.

Basketligaen

Team FOG Næstved generobrede førstepladsen i Basketligaen, da de onsdag aften slog Værløse Blue Hawks med 88-109.

Basketligaen

Der var fuld valuta for pengene, da BMS Herlev onsdag slog Bears Academy med 84-72 på hjemmebane. Herlev er dermed ubesejret i de seneste...

Basketligaen

Svendborg Rabbits lignede et tophold i hopla, da de onsdag aften udspillede BK Amager med cifrene 110-65 hjemme i Kaninhulen.

Bakken Bears

De forsvarende danske mestre, Bakken Bears, har indstillet samarbejdet med Kylor Kelley, der kom til klubben i slut august.

Basketligaen

BMS Herlev hentede sin syvende sejr i sæsonen, da Bears Academy blev besejret med 61-68,

Bakken Bears

Bakken Bears vandt stensikkert med 76-105 lørdag eftermiddag, da de gæstede Amagerhallen og BK Amager.

Basketligaen

Randers Cimbria fortsatte de imponerende takter, da det lørdag eftermiddag blev til en overbevisende hjemmebanesejr mod Holbæk-Stenhus på 96-63.