Kristoffer Løwenstein bliver ikke eneste unge spiller i Bears-truppen 2013/14 – han får følgeskab af seks andre U20-spillere, skriver klubben i en pressemeddelelse.
Bakken Bears har de seneste år indgået i samarbejdet omkring ESAA U18-holdene, og det projekt begynder for alvor at kaste talenter af sig. Således vil hele syv spillere, der har været en del af den gruppe være en del af Bears-truppen i den kommende sæson.
Læs også: Første amerikaner på plads i Næstved
Bakken Bears er en del af styregruppen i morgentræningskonceptet ESAA. Samtidig er Bakken Bears – sammen med Viby Basket og Skovbakken Basketball – en del af ESAA U18-projektet, der i sidste sæson havde to hold i den landsdækkende U18-række.
Holdene var årgangsopdelte for at sikre at så mange dygtige spillere som muligt fik så mange spilleminutter som muligt.
ESAA 96 blev nr. seks i U18-rækken.
ESAA 95 blev nr. et i U18-rækken, vandt danmarksmesterskabet og vandt pokalturneringen.
Et ESAA-fælleshold blev nr. to ved de nordiske mesterskaber.
Læs også: Bears henter Thomas Lærke hjem
Syv spillere fra ESAA-programmet vil nu blive en del af Bearstruppen. Alle syv spillere har haft og vil få dobbeltlicens, så spillerne kan spille i såvel Basketligaen for Bakken Bears og 1. division for ABF. Derfor får spillerne glæde af et hårdt træningsmiljø og samtidig “garanti” for kampminutter på i hvert fald 1. divisionsniveau.
Spillerne:
Kristoffer Løwenstein, 180 cm, årgang 1994, guard, tidl: Hjemly
Lasse Elbæk Pedersen, 208 cm, årgang 1994, center, tidl: Esbjerg, Sansestormerne
Sebastian Åris Petersen, 187 cm, årgang 1995, guard, tidl: Viborg, Randers, EVN
Aladdin Barakeh, 190 cm, årgang 1995, guard, tidl: Horsens IC
Simon Bjørnebo Neidhardt, 195 cm, årgang 1995, forward, tidl: Harlev, Aabyhøj, Hjemly
Jacob Meller Nielsen, 202 cm, årgang 1995, forward, tidl: Aabyhøj
Jakob Ravn, 195 cm, årgang 1996, forward, tidl: Horsens IC, Aabyhøj, EVN
Bears-truppen 2013/14 (i alt 16 spillere):
Gengangere (6 rutinerede + 1 dobbeltlicens): Andreas Jakobsen, Morten Sahlertz, Christian Lindberg, Søren Ege, Nicolai Iversen, Chris Christoffersen + Kristoffer Løwenstein
Nye spillere (3+6): Kenny Barker, Thomas Lærke, US2 + Lasse Elbæk Pedersen, Sebastian Åris, Aladdin Barakeh, Simon Bjørnebo Neidhardt, Jacob Meller Nielsen, Jakob Ravn.
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































