fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

Sylvester Berg leverede vildt dunk, da Bakken Bears udspillede Svendborg Rabbits

Klasseforskellen var igen for stor, da Bakken Bears mandag udspillede Svendborg Rabbits med 100-70.

Foto: @Basketfotografen - Sebastian Breum Fisker

Den første halvdel af Playoff A er ikke gået som ønsket for Svendborg Rabbits.

Mandag aften spillede de deres femte kamp i mellemspillet, da de på udebane mødte Bakken Bears, og trods en lovende start tabte Kaninerne stort med cifrene 100-70.

Dermed har Svendborg tabt i fire ud af fem af deres kampe i mellemspillet, og mod Bakken har Svendborg haft det umanerligt svært i denne sæson. I Basketligaen, pokalturneringen og ENBL kombineret har de to hold mødt hinanden fem gange, og alle kampe er endt med samme udfald.

Bakken har udstillet Svendborg og i snit slået dem med 35 point per kamp.

Til opgøret var der skadeskvaler i begge lejre. Gæsterne var uden den hollandske landsholdsspiller Dylan Van Eyck samt Anton Harbo, mens Bakken måtte undvære Darko Jukic, der er færdig for sæsonen, Gustav Knudsen og Ryan Evans.

Svendborg foran efter ti minutter

Kampen fik sig en rodet start. Det var ikke fordi, at kampens indledende minutter var særdeles scoringsfattige, men det var ikke nogen synderlig køn affære.

Og det profiterede gæsterne fra Svendborg bedste af. Sydfynboerne kunne lidt over halvvejs inde i første periode bringe sig foran med 9-16. Svendborg havde fået slået et hul, og det skulle der gøres noget ved.

Derfor tog Bakken-cheftræner Anders Sommer kampens første timeout.

Men timeouten havde ikke den ønskede effekt i det efterfølgende minutter. I stedet kunne Svendborg udbygge føringen til ni point, 11-20, med to minutter og 20 sekunder tilbage af perioden.

Svendborg smed kontra Bakken for mange bold væk, men det var så et held for dem, at de ramte syv af deres første ti skud fra gulvet.

Bakken sluttede imidlertid perioden godt af og var blot bagud med fire point, 18-22, inden starten på anden periode.

Bakken Bears fik opbygget momentum

Bakken Bears havde i løbet af de første ti minutter endnu ikke været i front, men det blev der hurtigt ændret på i anden periode.

Bakken-kaptajnen Skyler Bowlin startede ud med at sænke et skud fra distancen, og Noah Churchill fulgte på den efterfølgende boldbesiddelse op med en fuldtræffer fra samme afstand. Den gode start gav Bakken Bears en føring på 24-22.

Den aarhusianske bjørnebande var for første gang i opgøret foran, og den føring lod de ikke slippe igen i løbet af perioden.

I stedet fik de forøget føringen og kunne således gå til pause foran med 43-31. Efter en sløv start var Bakken kommet rigtig fint i gang, og det lovede godt for Bakkens anden halvleg. Modsat Bakken var Svendborg kommet i problemer.

Bears var en klasse for sig i anden periode, som de vandt med 25-9.

Spændingen udeblev, men der var nok af højdepunkter

De sidste ti minutter af første halvleg var kritiske for Svendborg, der var udfordret i begge ender. I den offensive ende kom de bedre i gang i tredje periode, men defensivt kunne de stadig ikke lukke ned for hjemmeholdet.

Bakken Bears fortsatte dominansen i anden halvleg, der aldrig blev tæt og dramatisk. Spændingen udeblev, men de fremmødte fans blev det til trods underholdt i anden halvleg.

Kampens højdepunkt fandt sted i tredje periode, da Bakkens Sylvester Berg leverede et ordentligt skrald af et dunk. Den danske landsholdsspiller hamrede bolden i kurven, og det kunne tilskuerne på de grønne klapstole i Sparekassen Danmark Basketball Center lide.

Sylvester Berg stod for kampens højdepunkt mod Svendborg Rabbits –  Foto: @Basketfotografen

Dunket udløste et stort jubelbrøl, og fra sidelinjen stod Bergs cheftræner Anders Sommer med et kæmpe spil. Han sagde intet, men det er vist ikke en fejltolkning ig påstå, at han var imponeret over det, han lige havde set.

I fjerde periode var det en anden Bakken-dansker i form af Andreas Holst, der stjal fokus. Det 209 centimeter høje talent blokerede nemlig Svendborg-stjernen Jaedon Willis ad to omgange, mens han også lavede et flot dunk.

Svendberg-lejren producerede ikke nogle udprægede højdepunkter, men de omtrent 25 fans, der havde taget turen fra Sydfyn til Smilets By, kunne trods overlegenheden fra Bakken trøste sig ved, at de danske talenter Gabriel Vogel, Tyrese Dada, Kalle Dyrholm og William Jelle kom ind fra bænken og fik chancen.

Kampens topscorer var Bakkens Malik Parsons med 23 point. Michel Diouf sluttede med fem point, ni rebounds og fem blocks. Skyler Bowlin leverede 16 point og syv assists.

For Svendborg var Jaedon Willis topscorer med 17 point. Basketligaens reboundkonge Kevin Marfo noterede sig for 14 point og 15 rebounds.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Matias Camino stopper til sommer som cheftræner for Holbæk-Stenhus efter fem år på posten.

Nyhedsoversigt

Randers Cimbria er årets pokalmestre efter en vild kamp mod Bakken Bears, der endte 76-75 til Randers. Det er første gang nogensinde, at Randers...

Basketligaen

Den tidligere BC Copenhagen-assistenttræner Johs Andersen er blevet forfremmet i Nörrkoping Dolphins og skal fremover være cheftræner for de svenske mestre efter en årrække...

Basketligaen

Holbæks Patrick Renane har i et opslag på Instagram meldt ud, at han misser resten af sæsonen på grund af en skade.

Basketligaen

Efter et par år i Spanien vender Magnus Møllgaard hjem til Danmark, hvor han har indgået en aftale med Horsens IC.

Basketligaen

Der var lagt op til et topbrag, da Basketligaens to førerhold, Svendborg Rabbits og Team Fog Næstved, fredag aften tørnede sammen i en direkte...

Basketligaen

Den 22-årige danske guard, Mads Bro, skifter med omgående virkning fra Randers Cimbria til Bears Academy, en klub, han tidligere repræsenterede fra 2018 til...

Nyhedsoversigt

Bakken Bears og Randers Cimbria skal dyste om sejren i pokalturneringen i januar, efter de i weekenden sejrede i deres respektive pokalsemifinaler.