Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears forlænger med dansk profil

Torsdag aften kunne de ni-dobbelte forsvarende danske mestre, Bakken Bears, præsentere nyheden om, at den danske landsholdsspiller Sylvester Berg har skrevet under på en kontrakt, der binder ham til de kommende to sæsoner i den danske storklub.

Foto: fiba.basketball

Bakken Bears har haft en travl start på off-season med flere markante afgange i truppen. Udover den store ændring på cheftrænerposten er både Andreas Holst og sidste års stjernespiller EJ Dambreville også skiftet til andre klubber op til den kommende sæson.

Derfor var det en glædelig og tiltrængt nyhed, Bakken Bears’ fans kunne læse på klubbens Facebook-side torsdag aften. Her skriver klubben:

“En vigtig brik for Bakken Bears er på plads til næste sæson. Sylvester Berg er klar til at buldre ud for Bears i de to kommende sæsoner. “Sylle” er en stor del af kulturen i Bears og har været det gennem flere sæsoner, idet han også havde sin basketballopvækst i moderklubben Skovbakken“.

Den 27-årige landsholdsspiller startede sin professionelle karriere tilbage i sæsonen 2015/2016, hvor det blev til 11 kampe for Bakken Bears. Herefter begyndte karrieren for alvor at tage fart med tre mesterskaber i træk, to pokaltitler samt kåringen som Årets Unge Spiller i Basketligaen i sæsonen 2018/2019.

De følgende to sæsoner bød på et udlandseventyr i det vestlige Spanien hos klubben Cáceres, som spillede i den næstbedste spanske række. Sylvester Berg blev i ligaen de efterfølgende to år, hvor han repræsenterede både Real Valladolid og HLA Alicante.

I sæsonen 2023/2024 var det tid for danskeren til at vende hjem til Basketligaen – og ikke mindst tilbage til moderklubben Bakken Bears. Her er det indtil videre blevet til to danske mesterskaber og en markant større rolle sammenlignet med opholdet i første omgang. I sidste sæson leverede Sylvester Berg sin hidtil bedste individuelle sæson målt på statistikker med 11,6 point, 6,1 rebounds og 3 assists per kamp.

Nu kan Bakken-fans glæde sig over at se den danske stjernespiller tørne ud for bjørnene i yderligere to sæsoner.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig en vigtig sejr i FIBA Europe Cup efter overtime. Det var holdets anden sejr i gruppespillet, og aarhusianerne rykker dermed...

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.