Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Svendborg sweepede svage sydsjællændere

Svendborg Rabbits kunne med en sejr på udebane spille sig i semifinalen, mens Team FOG Næstved havde brug for en sejr for at holde liv i sæsonen. Svendborg viste rutinen og vandt tredje tætte opgør i serien med 91-97.

Team FOG Næstved måtte sande, at mandagens kamp var vind eller forsvind. På trods af hjemmebanefordelen grundet deres fjerdeplads i grundspillet, havde de ryggen mod muren i mandagens kamp mod Svendborg Rabbits, der havde vundet seriens to første opgør efter vilde comebacks i anden halvleg i begge kampe.

Hjemmeholdets udvalgte til startopstillingen bestod af Moritz Lanegger, Phillip Hertz, Patrick Onwenu, Earnest Ross og Philip Nolan, mens gæsterne startede med Stefan Bonneau, Cam Jones, Darious Lee Moten, Axel Karason og Harding Nana.

Hjemmeholdet kom som i de foregående opgør bedst fra start, hvor de hurtigt fik tilkæmpet sig en føring på 13-5. Svendborg fik dog i dette opgør svaret hurtigt tilbage, og de endte sågar med at vinde første periode 25-26 i periode, hvor Nana scorede 15 point.

Næstved åbnede igen anden periode bedst, men Svendborg fik via et 11-3 run ændret på kampens momentum. De sydfynsk gæster endte med en for serien uvant pauseføring på 44-51.

Sydsjællænderne og særligt Earnest Ross kom godt ud til anden halvleg, hvor de i flere gange var tæt på kontakt med de sydfynske gæster. Svendborgenserne havde dog et modsvar hver gang, hvor rutinerede kræfter som Antonio Porta og Claus Magaard ramte store trepointsskud. Svendborg endte derfor med en føring på 67-76 inden fjerde periode.

I fjerde periode var Porta ligeledes en stor byrde for Næstved, hvor argentineren diskede op med en række assists og vigtige scoringer. Hjemmeholdet fik ikke desto mindre kæmpet sig tilbage i kampen, og med lidt over et minut tilbage af kampen reducerede de til 86-87.

Porta tog igen over, hvor han først fandt Darious Lee Moten, der scorede et trepointsskud, inden han efterfølgende selv ramte fra distancen til stillingen 88-93 med 25 sekunder tilbage af kampen. Næstved havde intet modsvar, hvorfor Svendborg Rabbits sejrede med 91-97.

Svendborg er dermed tilbage i semifinalen efter et års fravær, da de i sidste sæson blev slået ud af Hørsholm 79ers. I semifinalen venter en ægte klassiker i dansk basket, hvor grundspillets vinder Bakken Bears venter.

Der var flere store præstationer fra gæsterne, hvor Harding Nana blev kampens topscorer med 27 point, som han krydrede med tolv rebounds, tre blocks og to steals, mens Antonio Porta også viste kvaliteterne med 20 point, tolv assists, tre rebounds og et steal. Darious Lee Moten sluttede ligeledes med en double-double med 19 point og tolv rebounds.

For Næstved spillede Patrick Onwenu solidt med 21 point, fem rebounds og fem assists, to steals og et block, mens Earnest Ross også gjorde en god figur med 19 point, otte rebounds, to assists, to steals og to blocks.

Foto: Casper Pedersen, Fullcourt.dk

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.

Basketligaen

Der hersker ingen tvivl hos Mads Andersen, når spørgsmålet omkring klubbens målsætning lyder. Han ved i den grad, hvad der kræves af ham.