Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Svendborg Rabbits klasker BC Copenhagen

Svendborg satte lørdag eftermiddag BC Copenhagen på plads i egen hule, og sende københavnerne tilbage over Storebælt med et stort nederlag

Foto: Tom Andreasen - Fotografi

Lørdag eftermidag slog Rise Sparekasse Arena i Svendborg dørene op til et weekend-opgør i Basketligaen.

Hjemmeholdet Svendborg Rabbits tog imod BC Copenhagen.

De fremødte hjemmefans i Kaninhulen kunne gå glade hjem – og ligeså kunne Svendborg-mandskabet.

Svendborg Rabbits vandt kampen med 108-86.

Kampens topscorer blev i dagens anledning både hjemmeholdets Devin Whitfield og gæsternes Nathan Scott. Begge spillere stod efter kampen noteret for 18 point.

Stærk første periode lagde grundstenene for sejr

Tyrell Kirk åbnede kampen med den første scoring, da han sænkede et trepointsforsøg og en fælles overskrift for første periode var: Svendborg dominans.

Efter to minutter var stillingen 7-0 til dagens hjemmehold, og det blev endnu bedre for de fremmødte Svendborg-fans, de skulle bare lige vente lidt.

Durell Vinson stod for BC Copenhagens første scoring, der faldt til stillingen 7-2.

Efter små fire minutters spilletid havde BC Copenhagen indhentet Svendborg så meget, at stilligen var 11-9, men herefter gik det stærkt.

Et minut senere var stillingen 16-9, og det lykkedes Svendborg at udbygge føringen ydeligere.

Da første periode var færdigspillet var stillingen 30-13, og BC Copenhagen havde altså tidligt en svær nød at knække, hvis de to point og sejren skulle med tilbage over Storebælt.

Anden periode blev modsat første periode mere tæt.

Halvvejs i anden periode var det lykkedes gæsterne at barbere Svendborgs føring ned til ti point ved stillingen 34-24, men det var ikke nok, da Svendborg-mandskabet endnu en gang fik tur i den.

Da anden periode var færdigspillet, og de to mandskaber skulle til pause var stillingen, til stor glæde for størstedelen af de fremødte fans, 49-31.

Svendborg-dominansen fortsatte

Gæsterne fra BC Copenhagen havde et bjerg at bestige, da anden halvleg gik i gang.

Det lykkedes dog ikke for københavnerne at indhente den store Svendborg-føring – tværtimod.

Hjemmeholdet udbyggede føringen hele vejen igennem tredje periode, som de vandt 34-26, og stillingen var derfor 83-57. Der var derfor ikke meget spænding tilbage i opgøret, og Svendborg-spillerne fik lov at lege i fjerde periode, hvor de havde flere flotte dunks.

Det lykkedes gæsterne fra BC Copenhagen at skære en lille smule af Svendborg-føringen, og de endte med at vinde fjerde periode med 25-28. Kampen endte derfor 108-86

Det var særligt de mistede bolde, der kom til at koste for de københavnske gæster.

Svendborg havde 13 turnovers, hvorimod BC Copenhagen havde hele 21, hvorfra Svendborg scorede 32 point. Gæsterne scorede i modsætning kun ni point efter en Svendborg-turnover.

Svendborg Rabbits var også væsentligt bedre til at stjæle bolden i dagens forestilling. De stjal bolden 11 gange kontra BC Copenhagens to steals.

Et andet sted vi kan kigge hen for at finde årsagen til den store Svendborg-sejr, er ved at kigge på bænkproduktionen. Svendborgs bænk leverede 59 point, hvorimod BC Copenhagen bænken “kun” bidrog med 29 point. Altså en slående forskel på 30 point.

Næste gang Svendborg Rabbits skal i aktion er torsdag d. 3 november, hvor de skal møde Holbæk-Stenhus på udebane. BC Copenhagen tager næste gang imod Bakken Bears på hjemmebanen i Nørrebrohallen, og den kamp spilles fredag d. 4 november.

Mit navn er Alexander Christiansen, og jeg er NBA-redaktør her på siden. Ved siden af er jeg journaliststudrende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Jeg har fulgt med i NBA siden 2014/15 sæsonen, og jeg følger den danske basketliga tæt, hvor jeg tit er at finde til Bakken Bears' kampe i Vejlby-Risskov Hallen.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Basketligaen

For mange danske trænere er det helt store mål at prøve sig af i udlandet, og her er Svendborg-træneren ingen undtagelse.

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.