fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Svendborg Rabbits hentede flot storsejr på udebane

Svendborg Rabbits kom godt fra land i den nye sæson i Basketligaen med en flot udebanesejr på 64-93 over BMS Herlev.

Foto: Tom Andreasen

Der var ingen slinger i valsen, da Svendborg Rabbits lørdag eftermiddag tog hul på sæson 2024/25 i Basketligaen med en overlegen sejr på udebane mod BMS Herlev.

Leonardo Carlino og Andreas Mortensen spillede deres første kamp tilbage som Herlev-spillere efter deres skifte fra henholdsvis Horsens IC og Svendborg Rabbits, og begge de danske landsholdsemner spillede en flot kamp.

Det ændrede dog ikke det store på, at sydfynboerne besejrede Herlev sikkert med 64-93.

Svendborg strammede grebet defensivt efter første periode

Hjemmeholdet fik ellers en stærk start på kampen og kunne efter lidt over fem minutter se sig foran med 19-12.

Andreas Mortensen stod overfor sin tidligere arbejdsgiver og viste i kampens indledning, at kan sagtens fortsat kunne udfolde sig på Rabbits-mandskabet.

Den solide føring, Herlev havde skabt, blev desværre for hjemmeholdet indhentet på bare halvandet minut, og derfor var stillingen helt lige, 20-20, efter første periode.

Svendborg var så småt kommet op i omdrejninger, og særligt defensivt kom der andre boller på suppen i anden periode.

Gæsterne havde overtaget og havde samme succes i offensiven som i første periode, men det, der gjorde forskellen, var i den anden ende. Rabbits havde strammet grebet defensivt og holdt BMS på bare syv point i anden periode.

Det betød, at sidste sæsons fjerdeplads i Basketligaen havde en komfortabel føring på 29-43 i pausen, og den kom aldrig i fare i løbet af de sidste 20 minutter.

I stedet blev føringen blot udbygget yderligere i anden halvleg.

Dermed kunne Svendborg tager turen hjem over Storebæltbroen med en sejr i bagagen.

Flere flotte præstationer

Kampens topscorer var den nye Rabbits-spiller Malik Miller med 21 point. Miller havde dertil 13 rebounds, seks assists og seks steals.

Herlevs Andreas Mortensen fulgte lige efter pointmæssigt med 20 styks. Leonardo Carlino lavede 18 point.

Balsa Veljic, der denne sommer er skiftet fra Værløse til Svendborg, imponerede stort i sin debut for klubben med 13 point, fem rebounds, otte assists og to steals.

Gabriel Vogel præsterede en ny career high i Basketligaen med flotte 16 point på otte skudforsøg.

Skrevet af

Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears har mandag offentliggjort, at de er gået ind i det internationale samarbejde ´Lucentum Basketball Hub´, som den spanske klub HLA Alicante står...

Basketligaen

Team FOG Næstved må sige farvel til amerikanske Max Rice, der har ønsket at vende hjem til USA.

Bakken Bears

Efter et meget tæt opgør mod Randers Cimbria sluttede Bakken Bears kampen af med manér, hvilket sikrede dem en flot sejr på 81-93.

Basketligaen

Team FOG Næstved sikrede sig en flot sejr torsdag aften, da de efter overtid besejrede Randers Cimbria med 114-109.

Nyhedsoversigt

Svendborg Rabbits er fortsat ubesejret i sæsonen, efter de lørdag slog Holbæk-Stenhus på hjemmebane.

Basketligaen

Trods en flot første halvleg led Bears Academy lørdag eftermiddag et nederlag til Randers Cimbria på 93-73.

Basketligaen

En stor fjerde periode af Svendborg Rabbits sikrede dem en hjemmebanesejr på 76-74 mod Randers Cimbria.

Bakken Bears

Bakken Bears hentede sæsonens første sejr, da de gæstede Holbæk-Stenhus. Kampen endte 77-103 i Bakkens favør.