Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Stor profil er sidste mand i Bakken Bears-truppen

Det bliver et særdeles spændende mandskab, Bakken Bears skal forsøge at genvinde det danske mesterskab og kvalificere sig til Champions League med. Her til morgen kunne klubben præsentere holdets sidste spiller.

Det bliver den 25-årige amerikaner Jaye Crocket, som har et fornemt CV med sig i bagagen. Senest spillede han for Lighthouse Conad Trapani i den stærke Serie A2 i Italien. Her snittede han 16,3 point og 7 rebounds, og ramte på hele 64% af sine to-pointscoringer. 

Nationalitet
usa USA
Placering
PF
HØJDE
201
VÆGT
90
Current Team
Bakken Bears

Før dette har han både rundet Japan, Schweitz og tidligere også lavere rækker i Italien. Han har fået sin collegeuddanelse på Texas Tech, som også har huset Charlie Burgess og Alan Voskuil.

“En af de afgørende faktorer i beslutningen om at lave en aftale med Bakken Bears er deres lange tradition for at vinde. De har spillere, der kommer tilbage til klubben flere år i træk, hvilket er tegn på en god og sund klub. Det er også tilfældet i den kommende sæson,” fortæller den kommende Bakken Bears profil. 

Glæder sig til europæiske kampe

Jaye Crocket glæder sig også til at spille europæisk, og generelt være en del af Bakken Bears, som han kun har hørt godt om.

“Jeg ser virkelig frem til at spille imod gode hold og kæmpe for endnu et mesterskab og en pokaltitel. Jeg glæder mig også til muligheden for at spille i de europæiske turneringer. Klubbens tidligere spillere har været ekstremt rosende omkring klubbens professionalisme, ledelse, organisation, faciliteter og trænere, hvilket er betryggende at høre når man kommer til en ny klub.”

Han beskrives som en yderst atletisk forward, der kan spille begge forward positioner. Han er enormt springstærk, og kan i den grad afslutte over ringhøjde.

“Jaye Crockett har vist sit værd i en række forskellige situationer på forskellige niveauer, og alle steder han har leveret. Jaye kommer fra et top-collegeprogram og er en spiller, der leverer i alle elementer af spillet – i begge ender af banen”, siger sportsdirektør Michael Piloz.

Dermed har Bakken Bears holdet klar til den kommende sæson, som starter om godt og vel halvanden måned.

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Bakken Bears

Fredag aften blev endestationen for de danske mestre, Bakken Bears, der måtte se sig slået i kvalifikationen til Basketball Champions League.

Bakken Bears

Bakken Bears åbnede den nye sæson med avancement i Champions League-kvalifikationen.

Bakken Bears

Bakken Bears har endnu engang været på rov hos sit eget akademi, hvor endnu en spiller netop er blevet forfremmet til førsteholdet.