Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Steffen Wich: Tabb spillede en super kamp for HIC

Fullcourt har fået en snak med Steffen Wich om gårsdagens sejr i kamp et i finaleserien mod Horsens IC, samt tanker om mandagens andet opgør.

Torsdag aften blev der taget hul på DM-Finalerne, som er en bedst af syv serie. En næsten fyldt Vejlby-Risskov Hallen i det nordlige Aarhus dannede rammen om den første finale, som havde lidt af det hele.

Bakken Bears og Horsens IC var de to mandskaber, der for femte sæson i træk kunne spille med i den sjove serie, hvor der er guld og sølv på spil. Bakken Bears er de regerende mestre, og De Aarhusianske Bjørne vil naturligvis forsvare den titel.

Men De Gule fra Horsens vil forsøge at gøre det onde ved Bakken Bears, og vælte dem af tronen, som det bedste basketball-hold i Danmark. Horsens har i denne sæson slået Bakken Bears to gange, hvor den ene sejr var i pokalturneringen, mens det andet opgør var i ligaen. Kvartfinalen blev endestationen for Bakken Bears i Pokalturneringen, da Horsens IC kunne besejre Bears.

Horsens tog også guldet i pokalturneringen, og Horsens IC har nu muligheden for at fuldføre The Double, der indebærer pokalmesterskabet og titlen i Basketligaen.

Men Bakken Bears tog torsdag aften det første spadestik mod en DM-titel, da Bjørnebanden fra Aarhus vandt første kamp med cifrene 91-86.

DM-finaler er uforudsigelige

Dog var kampen til tider en rodet affære og føringen skiftede imellem de to mandskaber utallige gange. Horsens gik til halvleg med en kneben føring efter to underholdende perioder, hvor spillet både lykkedes og mislykkedes for begge mandskaber.

“DM-Finaler går aldrig som forventet og planlagt. Men udfaldet med en sejr var kanon. Det var super, at vi angrebsmæssigt kom i gang i anden halvleg efter lidt forkølelsesbasketball i første halvleg,” siger en tilfreds Bakken Bears cheftræner, Steffen Wich, til Fullcourt.dk.

Horsens IC var hele kampen igennem med, og Bakken fik aldrig rigtigt et betydeligt forspring ned til De Gule. Dette kan skyldes en pragtpræstation fra Horsens´ amerikanske guard, Brandon Tabb, som leverede 31 point.

” Mr. Tabb (Brandon Tabb, red.) spillede en super kamp for HIC. Der vil altid være fokus på modstandere, der spiller så godt, så ham skal vi holde øje med på mandag. Mange af hans scoringer igår var med ok forsvar, så jysk ros til Tabb,” siger en imponeret Bakken-cheftræner.

Mandag aften skal anden kamp i finaleserien spilles i Forum Horsens, hvor Bakken vil forsøge at tage en sejr med hjem til Smilets By i bagagen. Men første kamp forløb ikke helt uden problemer for de forsvarende danske mestre, som vil tage tage fejlene til efterretning.

“Bears står lidt forkert i nogle situationer i forsvaret, og vores forsvarsrebounds var under par. Men primært gælder næste kamp om at få hældt det orange læder i kurven” afslutter Bakkens cheftræner, Steffen Wich, med at fortælle til Fullcourt.dk.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.