Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Sikker Svendborg-sejr i første kamp mod Wolfpack

Svendborg Rabbits fik lørdag en god start på Basketligaen, da de på udebane besejrede Wolfpack Basketball sikkert med 66-88.

Der var lørdag eftermiddag sæsonpræmiere på Basketligaen i Herlev Hallen, hvor Wolfpack tog i mod Svendborg Rabbits.

Tilskuere-fremmødet var ikke imponerende, men måske hjemmeholdets tilskuere anede uråd for sæsonpræmieren. Værterne kom i hvert fald godt haltende ud til kampen, som efter to minutter måtte afbrydes på grund af tekniske problemer med måltavlen.

Trods den lille pause, så hjalp det ikke Wolfpack med at komme bedre fra land. Svendborg førte således 8-0, før Wolfpack kom på tavlen for første gang i kampen.

Svendborg spillede friskt til og var hamrende skarpe fra distancen og i transition. Wolfpack havde intet at svare igen med, da de havde umådeligt svært ved at komme igennem gæsternes stærke defensiv.

Opsang til Ulveflokken i pausen

Wolfpack kom bedre med, som kampen skred frem, men det var først efter en alvorlig pausesnak fra Thomas Quaade, at der kom gang i Wolfpack-spillet. Forsvaret kom bedre med og fik lukket ned for Svendborgs transition-angreb, hvilket gav store problemer for gæsterne.

Hjemmeholdet fik samtidig bedre gang i angrebet, hvor specielt holdets nye amerikaner Deionte Simmons viste kvaliteterne i denne del af kampen. De fik kæmpet sig tilbage til kun at være bagud med fem point, inden Svendborg atter strammede grebet.

Tilbagevendte Peter Møller havde nogle gode indhop for gæsterne, og han fik på kort tid 14 point i kurven. Holdets nye amerikanere fik ligeledes vist lovende takter med i alt 47 af holdets point.

Under kurven spillede Jacob Enevold Jensen en god kamp for Svendborg, uden dog at få meget modstand fra Wolfpacks unge spillere. Det blev uden tvivl udslagsgivende, at Wolfpack manglede noget størrelse og ikke mindst erfaring til sidst.

Kampen sluttede 66-88, og det endte derfor med en sikker sejr på 22 point til gæsterne, som dermed fik en god start på sæsonen.

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Basketligaen

For mange danske trænere er det helt store mål at prøve sig af i udlandet, og her er Svendborg-træneren ingen undtagelse.

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.