Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Sikker sejr til topholdende i Basketligaen

Svendborg Rabbits og Bakken Bears sejrede begge to sikkert i lørdagens opgør i Basketligaen mod henholdsvis Hørsholm 79ers og Værløse BBK.

Bakken Bears - Bænk - Per Wied

Efter en kort føring i starten af kampen var Hørsholm 79ers efterfølgende ikke i nærheden at at kunne vinde kampen. Kaninerne fra Svendborg Rabbits kørte denne sikkert hjem med resultatet 78-66.

Dermed har nordsjællænderne nu ikke vundet i de sidste 5 kampe, og man kan derfor godt begynde at tale om en lettere krise, der i sidste ende meget vel kunne koste dem en slutsspilsplads idet de efter nytår nærmest har været i fritfald ned af tabellen.

For hjemmeholdet var dagens bedste Will Paul med 19 points, 9 rebounds samt 4 assists og 4 steals, efterfulgt af Claus Magaard med 16 points og hele 4/4 fra trepointslinien, samt 4 steals. Johnell Smith skal med sine 13 point, 7 rebounds og 5 assists samt 3 steals selvfølgeligt også nævnes.

Hos Hørsholm 79’ers var det Brenton Butler der førte an med 16 point 3 asssist og 2 rebounds, samt Daniel Mortensen med sine 13 point, 5 rebounds og 3 assists.

Bakken Bears trak fra til sidst

Efter en tæt start på kampen trak de danske forsvarende mestre mere og mere fra i løbet af kampen, hvor der var mere fokus på at score point, end at dække forsvar som resultatet også fortæller.

Bakken Bears kunne i sidste ende skrive endnu en sejr på kontoen efter at have vundet 108-88 over Værløse BBK på hjemmebane i Aarhus. Bakken Bears var desuden uden Nicolai Iversen.

Jordan Clarke var helt klart Værløses bedste mand for med sine 35 point og 13 rebounds, 3 assist og 1 steal, mens Peter Møller supplerede med 14 point, 4 assist og 3 rebounds og 3 steals.

For hjemmeholdet lyste Brandon Penn op i angrebet med 24 point – heraf ti i sidste periode, samt 4 rebounds og 2 steals.  Chris Christoffersen scorede desuden 17 point på bare ti skud.

Værløses næste kamp er på næste lørdag, når netop Bakken Bears kommer forbi på Sjælland. Inden den kamp spiller Bakken Bears derimod to gange – tirsdag i Finland imod Kotka og torsdag hjemme imod Horsens IC.

(Foto: Per Wied)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.