Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Sebastian Åris om sit skifte: “Jeg synes, timingen er korrekt”

Svendborg Rabbits-profilen Sebastian Åris skal i den kommende sæson spille for tyske Team Ehingen Urspring, og beslutningen om at skifte væk fra Svendborg har ikke været nem, fortæller hovedpersonen til Fullcourt.dk.

Foto: MJ

Den danske landsholdsspiller Sebastian Åris skifter efter en flot sæson i Basketligaen for Svendborg Rabbits til Team Ehingen Urspring, som spiller i den tyske Pro A.

Sebastian Åris forlader nu Svendborg og Danmark og begiver sig ud på karrierens andet udlandseventyr. Åris´første afstikker til udlandet var til Sverige, hvor han spillede for Malbas. Den danske profil kan se tilbage på en flot sæson, hvor han for alvor viste sine kvaliteter. Den imponerende sæson resulterede i, at han hev adskillige udnævnelser hjem i Fullcourt´s Basketligaen-kåringer.

Den 25-årige guard blev kåret som “Årets Danske Spiller”, “Most Improved Player”, og han var derudover stærkt medvirkende til at tage den første medalje i fire år hjem til Sydfyn. Bronzen kom i hus med en overbevisende sejr i en kamp på udebane mod Randers Cimbria, hvor Sebastian Åris strålede og leverede intet mindre end 31 point, 5 rebounds og 6 assists.

Svær beslutning

Nu er skiftet til udlandet en realitet, og det glæder Basketligaen-stjernen, der nu skal prøve kræfter med den næstbedste tyske række.

“Jeg har haft en god sæson, og det har betydet at en mulighed som denne opstod. Den mulighed valgte jeg at gribe,” siger Åris til Fullcourt.dk og uddyber:

“Jeg havde lyst, er det korte og præcise svar (til at skifte til udlandet, red.). Jeg syntes, timingen er korrekt,” fortsætter han.

Danskeren har gennem fire år tørnet ud for de sydfynske kaniner, og derfor har det været en svær beslutning at forlade Svendborg, siger han.

“På en skala fra 1-10, vil jeg sige 9,5 (over hvor svær en beslutning, det har været at træffe, red.) Menneskerne omkring klubben er fantastiske, men heldigvis har de været utrolig glade på mine vegne. Derudover har min familie og kæreste vist fantastisk støtte, og netop det gjorde, at jeg havde lyst til at tage turen,” afslutter Sebastian Åris med at fortælle til Fullcourt.dk.

I den forgangne sæson snittede han 15,7 points, 3,5 rebounds og 4,8 assists per kamp

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Basketligaen

For mange danske trænere er det helt store mål at prøve sig af i udlandet, og her er Svendborg-træneren ingen undtagelse.

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.