Den 213 cm. høje, og nu tidligere Aalborg Vikings center Sami Eleraky, tager i den kommende sæson turen over Atlanten til USA. Her skal den 18 årige dansker forsøge sig med basketball på højt niveau for University of California i Berkely, Californien.
Klubben fra Californien forsøgte i første omgang at få fat på polske Przemyslaw Karnowski. Heldigvis glippede dette, og derfor kunne danske Sami Eleraky istedet for sætte sin underskrift, og udfylde hullet under kurven for klubben i den kommende sæson.
Cal Golden Bears spiller i Pacific 12 divisionen, også kendt som Pac12. En anden dansker, Jonathan Gilling der sidste år tog til USA og i denne sæson har tørnet ud for Arizona Sun Devils i netop samme divison, får dermed selskab af Sami Eleraky i den kommende sæson.
Sami Eleraky snittede i denne sæson i 25 min pr. kamp 6 point, 5,8 rebounds, og 0,9 blocks pr. kamp i 29 kampe.
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































