Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Sæsonens første kamp endte med Bakken-sejr

Der var rivalopgør i Arena Randers, da Randers Cimbria fredag aften tog imod Bakken Bears. Forhåndsfavoritterne fra Bakken Bears træk sig sejrsrigt ud af opgøret med en sejr på 86-114.

Det var endelig tid til sæsonens første opgør, da fredagens åbningskamp skulle spilles mellem Randers Cimbria og Bakken Bears. Det var første danske ligakamp siden kamp syv i finaleserien den 9. maj, hvor netop Bakken Bears tabte til Horsens IC i kampen om guldet.

Begge hold har lavet flere ændringer på deres mandskaber, men det var en kamp mellem to hold, der forventes at ligge i hver sin ende af tabellen, når grundspillet er færdigspillet. Det kunne dog ikke ses i kampen, hvor Randers i starten af kampen gav aarhusianerne kamp til stregen.

Begge hold havde således godt gang i offensiven, hvorfor første periode endte 28-29 til udeholdet. Anden periode fortsatte lige så tæt, hvor Randers kom foran 49-43 efter ni ubesvarede point. Bakken kom dog igen, og Adama Darboe sluttede perioden med en trepointsscoring til 49-49.

Bakken fik skruet op for tempoet efter pausen, hvor specielt Michel Diouf og Nicolai Iversen markerede sig godt med henholdsvis elleve og syv point i tredje periodes første fem minutter. Bakken scorede desuden tolv ubesvarede point, mens Randers gik hele fem minutter uden at putte point på tavlen. Derfor førte Bakken med 61-76 inden kampens sidste periode.

I kampens sidste periode udbyggede gæsterne føringen, og der var på intet tidspunkt tvivl om kampens udfald. Kampen endte med en sikker sejr på 86-114 til Bakken Bears.

For hjemmeholdet viste Chris Nielsen (15 pts, 6 ast & 4 reb), Charlie Burgess (16 pts, 6 ast & 4 reb), Eric Kibi (12 pts & 8 reb) og Jacob Meller (14 pts, 5 reb, 4 ast & 7/9 FG) sig fint frem, mens det for udeholdet var spillere som Dwayne Benjamin (17 pts, 7 reb & 2 ast), Thomas Lærke (17 pts, 6 ast, 3 reb & 2 stl), Mike Gesell (16 pts, 8 ast & 4 stl), Sylvester Berg (15 pts & 9 reb) og Michel Diouf (15 pts & 13 reb), der markerede sig bedst.

Kronjyderne måtte til kampen undvære forwarden Eric McKnight, og Bakken Bears spillede uden DeVaughn Akoon-Purcell, da papirarbejdet endnu ikke er gået i orden. Både Chris Christoffersen og Morten Sahlertz spillede desuden på begrænset tid.

Randers spiller næste kamp på onsdag på udebane mod Hørsholm 79ers, mens Bakkens næste ligakamp finder sted tirsdag den 11. oktober på hjemmebane mod SISU. Inden det venter der dog to kvalifikationskampe til Champions League mod BC Tartu på tirsdag og torsdag.

Foto: Boba Keseric

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.