Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Moten: Rart at vide hvor jeg spiller næste år

Svendborg Rabbits annoncerede inden kvartfinalekampen mod Hørsholm, at de havde nyt på spillersiden.

Kort inden kampstart meddelte man så, at man havde forlænget kontrakten med Darious Moten, så man også har glæde af ham i næste sæson.

Hovedpersonen selv ser frem til en ny sæson i det sydfynske.

“Jeg er begejstret for, at kunne vende tilbage til Svendborg næste år. Det har givet mig en masse ro, at jeg ved, hvor jeg skal spille næste år. Jeg besluttede mig for at forlænge for at få chancen for at spille en hel sæson samme sted og kunne fokusere på at præstere endnu bedre. Det er meget nemmere at præstere, når din fremtid er afklaret, og du får lov til at spille et sted, som du kender godt, og hvor folkene omkring dig tager sig godt af én.”

Det er Darious Motens første sæson som professionel, og det har været en speciel oplevelse for ham.

“Jeg synes, at min første sæson som professionel har været god, og jeg kan virkelig godt lide at være i Danmark. Her er godt nok lidt koldt, men det lever jeg med. Jeg kan godt lide at bo her. Desuden er det fedt at få lov til at leve af at spille basketball. Jeg nyder hvert eneste minut.”

Darious Moten startede rigtig godt i sine første kampe, men faldt siden lidt ud. I øjeblikket er han en af Svendborgs absolut bedste, der kæmper en indædt kamp mod Hørsholm om at komme i semifinalen. Omkring fremtiden er Moten dog meget optimistisk.

“Jeg håber på, at mit spil bliver endnu bedre hen over sommeren, og at jeg kan tage det med til den nye sæson. Jeg ved, at der er lang vej mod de mål, jeg har sat mig for, men måske kan jeg allerede næste år tage et skridt i den rigtige retning.”

Svendborg skal til Hørsholm torsdag, hvor 4. kvartfinalekamp spilles.

Foto: Robert Dines Rasch

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.

Basketligaen

Der hersker ingen tvivl hos Mads Andersen, når spørgsmålet omkring klubbens målsætning lyder. Han ved i den grad, hvad der kræves af ham.