Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Randers realiserer mega-comeback mod Rabbits

Svendborg Rabbits havde alt under kontrol mod Randers Cimbria, men sådan skulle det ikke ende. De gik fuldstændig ned med flaget, mens Randers var kyniske og lukkede kampen 92-78.

Foto: Sam's Photos

Der var rigeligt at spille om, da Svendborg Rabbits tog imod Randers Cimbria. De to hold spillede om at holde trit med Bakken Bears. Randers kunne med en sejr gå forbi Rabbtis på andenpladsen. Rabbits øjnede i den grad en sejr, særligt grundet at deres profil Brandon Norfleet var tilbage efter skade, og da Chris Nielsen var ikke på holdkortet for Randers.

Det var da også hjemmeholdet, der kom klart bedst fra start med et giftigt 7-0 run. Det var indtil Reginald Kissoonlal modtog bolden under kurven og tæskede læderet i nettet med et skønt dunk. Det skulle dog vise sig, at det ikke var nok for Randers til at opbygge momentum.

Der skulle gå tre minutter før de igen lagde bolden i kurven. På det tidspunkt var Rabbits stukket helt af til stillingen 18-4.

Selvom det lignede at Cimbria begyndte at hale ind på Rabbits inden første pause, måtte de indkassere en iskold treer fra Sebastian Åris, der bestemt var kommet for at spille – særligt bag buen, hvor han skød med høj effektivitet.

Der var absolut intet der tydet på, at denne kamp vil blive spændende. Randers havde store problemer med at ramme deres skud, mens kaninerne stille og roligt gjorde deres ting i offensiven, mens de spillede med intensitet i defensiven.

Ikke desto mindre begyndte Randers at finde en smule af det gode spil frem imod slutningen af anden periode. Det gjorde, at de kunne begynde tredje periode med tro på sagerne –  dog stadig bagud med 14 point.

Kaninerne gik kolde

Rabbits startede frygteligt i tredje periode. De gik fuldstændig kolde offensivt, hvor de havde store problemer med effektiviteten. Dermed begyndte Randers at lugte blod og med halvandet minut tilbage af tredje periode havde de sågar taget føringen.

Der var derfor lagt op til en hundekamp i fjerde periode, der startede med en føring på 60-63 til Randers.

I fjerde var det så Randers’ tur til at bøvle med at få nettet til at blafre, mens Rabbits fandt noget af deres gode spil fra tidligere. Med Åris’ fjerde treer i kampen bragte han sit hold tilbage på sejrskurs med cifrene 69-63.

Men det var sidste gang i kampen, at Rabbits’ offensiv fungerede efter hensigten. Herefter gik de fuldstændig kolde.

Cimbria cementerede herefter deres momentum, da David Crisp, med tre minutter tilbage af opgøret ragede en rebound til sig, hvorefter han lobbede den til sin makker Jonathan Jeanne, der tæskede kuglen i nettet med maner.

Rabbits kom sig aldrig og havde desuden intet svar på en velspillende Crisp, der konstant fandt frie holdkammerater og var giftig selv, særligt bag buen.

Dermed kunne Randers realisere deres mega-comeback med en sejr på 92-78, hvilket bringer dem på andenpladsen – fire point efter Bakken Bears.

Kampens spillere

For hjemmeholdet var det klubkoryfæet Sebastian Åris, der spillede bedst. Han sluttede med 19 point fem rebounds. For udeholdet havde Reginald Kissoonlal gang i en solid kamp med 24 og fem rebounds.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Basketligaen

For mange danske trænere er det helt store mål at prøve sig af i udlandet, og her er Svendborg-træneren ingen undtagelse.

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.