Amerikanske Vin Baker Jr er ny Randers Cimbria-spiller.
Det har sidste sæson bronzevindere offentliggjort på Facebook.
“Jeg valgte Randers Cimbria, fordi de har en vinderkultur og er et hold, der repræsenterer en god by. Jeg tror på, at jeg hos Randers kan udvikle mig som spiller og person, ”
“Jeg kunne ikke være mere spændt på at slutte mig til Randers Cimbria., Jeg har store forventninger til mig selv og denne sæson,” udtaler Vin Baker Jr til klubbens Facebookside.
Vin Baker Jr, der måler 206 centimeter, har netop afsluttet fire år på college. De sidste to år spillede han for Milwaukee Panthers. I sidste sæson fik han 27 kampe for Panthers hvoraf fire var som del af start-femmeren.
For nogle ringer navnet Vin Baker måske en klokke. Vin Baker Jr er nemlig søn af den tidligere NBA-stjerne Vin Baker, der fra 1993 til 2007 spillede i NBA. Vin Baker blev udnævnt som NBA All-Star fire gange og er i dag stadig en del af verdens bedste basketballliga som assistentræner for Milwaukee Bucks.
Randers Cimbria tager hul på den nye sæson i Basketligaen den 17. september på hjemmebane mod Holbæk-Stenhus.
Se nogle af Baker Jr´s highlights herunder:
Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)