Horsens ICs Chris Lykes er sæsonens anden Player of the Month i Basketligaen.
Lykes var også en del af kampen om sæsonens første Player of the Month-pris, som endte med at gå til Team FOG Næstveds Mike McGuirl, men anden gang blev lykkens gang for amerikanske Chris Lykes.
Fullcourt Player of the Month er blevet kåret gennem en afstemning på redaktionen.
Horsens IC og Chris Lykes havde en ganske fin måned, hvor de løb ind i et enkelt nederlag, mens det blev til tre sejre.
Sejrene kom mod Værløse Blue Hawks, BK Amager og Svendborg Rabbits, mens det var Randers Cimbria, der fik nedlagt HIC. Nederlaget var Horsens´ blot andet nederlag i denne sæson.
Chris Lykes snittede 22,7 point, 5,5 rebounds og 5 assists per kamp i november. Lykes blev dertil kåret som rundens spiller for 10. spillerunde af basketballmediet Eurobasket.com.
Vi har set mange eksempler i denne sæson, hvor forhåndsfavoritterne har snublet mod et undertippet hold. Dette var dog ikke tilfældet for Horsens IC i november. Godt nok blev det ikke en ´perfekt´ måned for Horsens IC, da Randers fik en smal sejr på 81-85, men De Gule formåede at leve op til favoritværdigheden i resten af månedens kampe.
Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)