Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Overtime måtte afgøre sagerne mellem Næstved og Hørsholm

Selvom månedens træner Milan Skobalj, har vendt bøtten for Team FOG Næstved, så gav Hørsholm sydsjællænderne store kvaler. Hjemmeholdet havde ellers helt styr på begivenhederne indtil fjerde periode. Her kom gæsterne fra Hørsholm godt igen, og fik udlignet kampen. I overtiden kunne de dog ikke stille noget op i mod Næstved, som mere og mere rammes af det held der kendetegner topholdene. Sydsjællænderne tog dermed den femte sejr i de sidste seks kampe, da man vandt kampen med 92-86.

Det kører for Team FOG Næstved i øjeblikket. Det vidner kåringen, som månedens træner for december i den grad om. Milan Skobalj, kan formentlig også være godt tilfreds med det hans hold leverede i kampens første 30 minutter. Det var på ingen måde en intens eller vild oplevelse indtil da. Næstved spillede solidt og disciplineret, og Hørsholm kæmpede en umenneskelig kamp for holde trit.

Værterne førte det meste af kampen igennem mellem seks og ti point, men Hørsholm lurede hele tiden på comebacket. Første seriøse forsøg kom lige efter pausen, hvor de fik skåret forspringet ned til blot tre point. Næstved strammede lige grebet en gang, og så kom forspringet igen op på den rigtige side af otte point.

Det var lidt som om der manglede noget i kampen. Selvom Patrick Onwenu og Cheick Sane i den grad testede ringene i Arena Næstved, var det som om det bare ikke var nok til, at skyde noget energi ind i holdet. Der var stor fokus i begge ender i forsvaret, og det betød at angrebet i de fleste tilfældet blev lidt forkrampet fra begge hold.

Det var derfor i de fleste tilfælde mere held end forstand, at bolden røg i kurven. Held som Næstved i øjeblikket ridder på en bølge af. Sådan blev det også i de ekstra fem minutter, der skulle til for at afgøre kampen.

Jyles Smith havde ellers bragt gæsterne foran med 75-77 med 36 sekunder igen, men Cheikh Sane udlignede. Mikael Vincentz havde muligheden for at vinde kampen til slut, men hans afslutning blev et godt synonym for kampen. Bolden ramte nemlig hverken kurv eller plade.

Næstved følte sig pressede, ikke mindst fordi Philip Hertz og Deon Mitchell modtog sine femte fejl. Det var derfor lagt op til Moritz Lanegger, at holde Næstved-holdet i snor i de sidste fem minutter.

Netop Lanegger fik afgørende betydning for kampen, da han lagde ekstra perioden ud med en treer, og senere var sikkerheden selv på fire straffe. Det holdt dog hårdt, for Hørsholm præsterede flot forsvar. I to omgange måtte Næstved sende helt håbløse afslutninger afsted. Først var det Earnest Ross, der på noget der vel mest kan beskrives, som et turn-around-backstep skud lige på kanten af trepointslinjen, fik sat bolden i kurven. Efterfølgende var det Patrick Onwenu, der lige med nød og næppe fik trådt tilbage bag treeren, og sendt sit skud i kurven, mens lyden af skuduret lød.

Mikael Vincents svarede prompte igen med en treer, og udlignede endnu engang kampen. Her begyndte kampen dog at ebbe ud for Hørsholm, de fejlede Lanegger to gange, og han omsatte altså de fire straffe. Efterfølgende brændte Frederik Nielsen to straffe, og smed oven i købet også bolden væk på det efterfølgende angreb. Earnest Ross fik lov at lukke kampen med to straffe til slutresultatet 92-86.

Næstveds bedste var Moritz Lanegger, som virkelig begynder at dirigere Næstved-holdet. Han scorede 15 point, og havde dertil 6 rebounds og 6 assist. Patrick Onwenu blev topscorer for holdet med 20 point.

Marvin Dominique blev topscorer for Hørsholm med 21 point. Mest effektive var dog Asbjørn Midtgård, som på blot 25 minutter scorede 16 point og greb 9 rebounds.

De to hold er nu á point i midten af Basketligaen med syv sejre hver. Hørsholm har dog en kamp mindre end Team FOG Næstved.

Læs mere:
Stats fra kampen

Coach of the Month – Milan Skobalj
Afklapsning til Stevnsgade i Randers
Basketligaen Power Ranking: December

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Klubben fra det kronjyske formåede at gøre torsdagens opgør til en dag til glemmebogen for Team FOG Næstved, der blev kørt i sænk af...

Basketligaen

Team FOG Næstved er begyndt at røre på sig i jagten på forstærkninger. Mandag har de offentliggjort den amerikanske center Vic Searls som ny...