Dagen for den vigtige kamp fire i finaleserien er kommet. De to mandskaber tørner sammen kl 18:45 i Forum Horsens. Favoritterne fra Aarhus fører finaleserien 3-0, så der er maksimalt pres på hjemmeholdet. Hvis ikke det bliver til en sejr til de gulklædte, kan Bakken Bears kalde sig for danske mestre for 19. gang. Men inden de kan kalde sig det, skal de slå Horsens, som har en lille fordel til dagens kamp.
Tilskuer i Forum Horsens
For første gang i 2021 kan der nemlig kommer fans på lægterne igen. Måske er det dét som der skal til for at Horsens kan vinde den vigtige kamp fire, og fortsat drømme om DM-guldet. I kamp tre var Horsens foran med 18 point, men formåede ikke at holde føringen. Men med lidt hjælp fra et basketball hungrende hjemmebane publikum, kan Horsens IC få den opbakning de skal bruge for eventuelt at holde på sådan en føring i kamp fire.
Luk ned for Bakken stjernerne
Selvom om det lyder åbenlyst, kan det være nøglen til en Horsens sejr. I kamp tre var det tre af Bakkens vigtigeste spillere, som lavede pointene for dem. QJ Peterson, Michel Diouf og Deshawn Stephens scorede 68 procent af Bakkens point i kamp tre. Hvis Horsens sørgede for lige præcis de tre spiller ikke bliver så dominerende, bliver de resterende Bakken spiller nød til at tage noget ansvar og få nogle point på tavlen. Men for at det skal lykkes for Horsens kræver det også at hele deres trup er lige så effektive i kampen som de var i kamp 3, og fordele pointene over hele truppen.
Bakken skal på linjen
Ingen danske klubber kan stille noget op mod Bakken Bears på de dage, hvor alt fungere for Aarhus drengene. De har uden tvivl den bedste trup i ligaen, og de kan vinde kamp fire og dermed danmarksmesterskabet, hvis holdet spiller på det niveau som de er kendt for. Men selv de bedste kan have en dårlig kamp og hvis det sker i aften skal Bakken sørge for at komme på straffekastlinjen. Bakken Bears havde ikke de bedste procenter bag trepointslinjen eller på gulvet. Men de vandt kampen fordi de trak en masse fejl og kom på linjen. Bakken kom på linjen 37 gange og ramte 30 af dem. Mens Horsens kun fik 17 straffekastforsøg og kun ramte 12 af dem. Så Horsens skal passe på med at lave for mange fejl, hvis de vil vinde på hjemmebanen.
Steffen Wichs måske sidste kamp
Skulle Bakken Bears gå hen og vinde i aften var det Steffen Wichs sidste kamp som styrmand på Bakken Bears mandskabet. Det betyder at pokalen skal løftes i Forum Horsens og ikke i Vejlby Risskov Hallen. Måske er det ikke usansynligt, at Bakken Bears holder lidt igen og sparer nogle af de største stjerner, så en kamp fem blev aktuel. For en eventuelt kamp fem skal spilles i Aarhus foran en masse glade Aarhusianer. Og mon ikke Bakken synes det ville være lidt federe at løfte DM-pokalen og hylde Steffen Wich hjemme i Aarhus.
Kamp fire i dette års finaleserie spilles i aften kl 18:45 i Forum Horsens med tilskuer. Forhåbentlig får vi en lige så spændende kamp som i mandags, så ingen grund til ikke at se med. Skal du ikke heppe med på lægterne i Forum Horsens, kan du gøre det hjemmefra inde på Fanseat.
Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.









































































