Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Officielt – Jonas Zohore skifter Horsens IC ud med Bakken Bears

Det der for en uge siden kun var rygter, er i dag blevet officielt – Jonas Zohore skifter klub, men bliver i Danmark.

Jonas Zohore - Horsens IC - Mikkel Thomasen

Bakken Bears har i dag præsenteret en kæmpe forstærkning til truppen for den kommende sæson i Jonas Zohore der tiltræder på en et-årig kontrakt. Jonas Zohore snittede i sidste sæson 15.3 point, og 8.8 rebounds pr. kamp for Horsens IC der altså nu har mistet to af deres Big-Men (Keane Thomann og Jonas Zohore) under kurven.

Jonas Zohore var sidste år en ekstrem dominerende og vigtigt spiller for Horsens IC, da mandskabet pressede Bakken Bears til det yderste i semifinalekampene. Han har haft en stor effekt på holdet, og var en stor del af holdets succes i den netop overståede sæson. Head coach Ville Tuominen er derfor ikke overraskende utrolig glad over sin nye spiller.

– Jonas er den næste store, danske big guy, og jeg er ekstremt glad for at han har valgt os som et springbræt i sin karriere, udtaler finnen på klubbens hjemmeside.

I den femte og altafgørende kamp leverede han måske den bedste individuelle præstation i Basketligaen af alle spillere med sine 30 point (på 15 skud) og 15 rebounds. Samlet set fik han i alt 333 rebounds i 38 kampe, og var dermed den 3 mest reboundene spiller i ligaen efter Bonell Colas med 463 og Joe Burton med sine 348 rebounds.

Udover dette var han den danske spiller med den højeste efficiency i Basketligaen, den næstmest scorende danske spiller. Jonas Zohore selv glæder sig til at begynde hos Bakken Bears, og især til eventyret i Europa.

– Jeg vil gerne tage et skridt op i min karriere hvert år, og jeg ser rigtig meget frem til at spille EuroChallenge. Jeg håber at Bears kan være et springbræt til en karriere i Europa, fortæller Jonas Zohore på Bakken Bears hjemmeside.

Sportsdirektøren Michael Piloz forventer mere fleksibilitet i truppen med tilgangen af Jonas Zohore, og håber samtidigt på at han kan udvikle sit spil yderligere sammen med Nicolai Iversen og Chris Christoffersen.

– Vi forventer at Jonas allerede nu er god nok til at spille med de allerbedste i Basketligaen og i EuroChallenge. Vi forventer også at Jonas kan udvikle sit spil yderligere sammen med vores andre big guys. Endelig tilfører Jonas fin bredde i truppen, og glæder os over at han kan spille sammen med Chris Christoffersen og på den måde får vi mere fleksibilitet i truppen, fortæller Michael Piloz til Fullcourt.

Jonas Zohore spillede ungdomsbasketball i Hørsholm inden han i perioden 2010-2012 var tilknyttet et basketball-akademi i Spanien. I 2012/13-sæsonen spillede han i både Litauen og Cypern, inden han i sommeren 2013 skiftede tilbage til dansk basketball og Horsens IC.

(Foto: Mikkel Thomasen)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.