Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

NBA potentiale til Horsens IC

Pressemeddelelse: Vi er stolte af at kunne præsentere en ny mand i den gule trøje – den danske landsholdsspiller -Jonas Zohore. Jonas kommer oprindeligt fra Hørsholm, men hans karriere har indtil videre bragt ham forbi både Spanien, Litauen og Cypern. Zohore måler 210 cm og er født i 1991, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Statistikmæssigt finder vi højdepunktet i 2011, hvor Jonas var med det danske u20-landshold til EM. Her blev det til fuldstændig vanvittige 22,4 point og 13,5 rebounds pr. kamp for Jonas.

Zohore gjorde for alvor opmærksom på sig selv, da han i 2012 tilmeldte sig NBA-draften, efter at have fået positive tilkendegivelser fra flere NBA-scouts. I sidste ende trak Jonas sig dog fra draften, og fik kontrakt i den litauiske liga, som er kendt som en af Europas hårdeste. Her blev det til ganske fine 7 point og 4 rebounds pr. kamp inden træneren blev fyret, hvorefter Jonas også blev frigivet.

Læs også: Stjernerne melder afbud i massevis til EM

Derefter endte Jonas på Cypern, hos de forsvarende mestre Etha Nicosia, men en skade satte hurtigt en stopper for sæsonen i december måned. Siden da har Jonas kæmpet sig tilbage, og er pt. i gang med at finde storformen sammen med det danske landshold. Det er dog tydeligt, at Zohore stadig mangler en del af sit offensive touch efter skadespausen, men potentialet er enormt, og så snart Arnel Dedic og co. får sat fuldstændig skik på formen, bliver Jonas et kæmpe aktiv for HIC!

Se highlights med Jonas her: http://www.youtube.com/watch?v=-QkuPxiYBbo

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.