fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

The Moose vender hjem

Efter et halvt år i Randers Cimbria vender fanfavoritten Rasmus ”The Moose” Christensen hjem til Svendborg Rabbits.

De blev lovet guld og grønne skove. I år skulle det være. Sidste år nåede Randers Cimbria til finalen, hvor de dog måtte se sig slået af Bakken Bears. Det skulle der laves om på i år, og med nye markante sponsorer som Carlsberg, så var der lagt i kakkelovnen til det helt store i Kronjylland.

Randers Cimbria så stærkere ud end nogensinde før, hvor en blanding af udenlandske stjerner samt etablererede profiler i Basketligaen skulle være kernen på det kommende mesterhold. Det var et hold bestående af en række profiler; Chanan Colman, Chris Nielsen, Charlie Burgess, Jahmar Thorpe, Joe Benjamin, Ivan Miskovic samt en række andre rollespillere virkede næsten for godt til at være sandt.

Det viste sig desværre for kimbrerne lige netop at være tilfældet. Økonomiske problemer betød, at holdet begyndte at smuldre, og de store ambitioner havde pludselig ikke så bredde skuldre at støtte på. Resultaterne i ligaen levede ikke helt op til de tårnhøje forventninger, men Randers markerede sig trods alt stadigvæk i toppen af ligaen. I pokalturnering var der stor succes, hvor klubben i semifinalen slog de forsvarende pokalmestre Svendborg Rabbits ud. Den sportslige tilfredshed var ikke desto mindre overskygget af uroen uden for banen. En efter en begyndte profilerne at smutte. Charlie Burgess var første store stjerne til at forlade klubben, og inden for kort tid havde holdet yderligere mistet Joe Benjamin, Adrian Casar, Ivan Miskovic, Dragan Petronic og Chanan Colman.

Særligt sidstnævnte havde stor betydning for, at Rasmus Christensen valgte at skifte tilbage til Svendborg Rabbits, hvor han spillede inden skiftet til Randers. Uroen i klubben fik ”The Moose” til at overveje sine muligheder.

”Jeg har overvejet min situation siden de første spillere begyndte at finde nye klubber at spille for. Især da Chanan skiftede til Israel, da en af grundene til, at jeg tog til Randers, var at spille med ham,” siger Rasmus Christensen til Fullcourt.dk.

”The Moose” havde primært Svendborg i kikkerten som hans næste destination, men der var også en anden dansk klub på banen.

”Jeg havde en kort snak med Wolfpack, men det var bare af mange grunde oplagt at komme tilbage til Rabbits.”

Det halve års tid i Randers har været en turbulent tid, hvor der både har været positive og negative aspekter i opholdet. Dertil udtaler Rasmus Christensen følgende:

”Det har været noget op og ned. Mega fedt med holdet til træning, til kampe og socialt, men knapt så fedt med alle de ting, der ikke fungerede uden for banen. Det var virkelig nogle gode mennesker, der var sat sammen på holdet!”

Skiftet til Svendborg kommer kort tid inden Randers Cimbria spiller østjysk lokalderby imod Horsens IC i pokalfinalen. En finale Rasmus Christensen var med til at vinde med Svendborg Rabbits i forrige sæson, og han ville også gerne have stået i finalen i år.

”Jeg ville selvfølgelig gerne være med til at spille finalen med drengene, men der var for mange ting, der ikke fungerede til, at jeg kunne blive i Randers. Men jeg har det fint med det, og det bliver fedt at heppe på dem og fejre, at de står med en forhåbentligt guldmedalje om halsen efter kampen. Det har spillerne, der stadig holder ud, sgu fortjent,” slutter Rasmus Christensen af i interviewet med Fullcourt.dk.

(Foto: Daniel Lambertsen)

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Trupbygningen i Svendborg Rabbits skrider stille og roligt frem, og tirsdag eftermiddag løftede klubben sløret for endnu en spændende tilgang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits er klar med en ny spiller, der skal dominere under kurven.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har i de seneste dage offentliggjort flere store nyheder på spillerfronten frem mod næste sæson. Det gælder både afskeden med en af...

Basketligaen

William Jelle forbliver en kanin frem til 2027, efter han har skrevet under på en kontraktforlængelse.

Basketligaen

Efter et ophold på Island er Adam Heede-Andersen tilbage i Basketligaen. Fredag er han blevet præsenteret som ny Svendborg Rabbits-spiller.

Basketligaen

Tyrese Dada og Svendborg Rabbits fortsætter samarbejdet frem til 2027.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har nu trænerstaben på plads frem til 2028, efter de mandag har forlænget aftalen med assistenttræner Tom Walther.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har forlænget kontrakten med Gabriel Vogel, der netop har afsluttet sin anden sæson i Basketligaen.