Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Monclova: Vi kæmper med knive mod et hold, der kører i tanks

Lørdag eftermiddag var der basketball på menuen i Hørsholm Hallen, da Hørsholm 79ers tog imod Champions League-deltagerne Bakken Bears. Gæsterne løb afsted med en sikker sejr på 87-98.

Hørsholm havde vundet sæsonens to første kampe, hvilket også var tilfældet for Bakken Bears. Kampens vinder kunne derfor sikre sig en foreløbig førsteplads i Basketligaen.

Hjemmeholdet startede med Frederik H. Nielsen, Sebastian Dalsgaard, David Harder, Jyles Smith og Asbjørn Midtgaard, mens gæsterne startede med Mike Gesell, Thomas Lærke, Dwayne Benjamin, Nicolai Iversen og Michel Diouf.

Hørsholm kom godt fra land, men ved stillingen 10-7 halvvejs inde i første periode begyndte Bakken at trække fra. De vandt således første periode 16-26, hvor særligt DeVaughn Akoon-Purcell viste sig godt frem. Han blev skiftet ind med lidt under fire minutter tilbage af perioden, og han kvitterede med ni point.

Anden periode fortsatte hvor første periode slap – med Bakken i fuld kontrol. Iversen gjorde det til 23-49 med tre minutter igen af anden periode efter et 21-3 run, hvilket stort set afgjorde kampen på et tidligt stadie.

Hørsholm gav dog ikke op uden kamp, og de kunne efter et 23-6 run gå til pausen indenfor den magiske ti-points grænse bagud med 46-55.

På trods af et stort momentumsving til Hørsholms favør i anden periode, så var det aarhusianerne, der virkede i fuld kontrol fra tredje periodes start. Stille og roligt udbyggede de deres føring. Bakken førte kampen inden sidste periode med 61-78.

Fjerde periode fortsatte de tre førstes takter med et Bakken-mandskab i cruise control. Hørsholm fik mod slutningen af kampen pyntet på resultatet, men der kom aldrig spænding om udfaldet, hvorfor Bakken med en sejr på 87-98 spiller sig alene i spidsen af Basketligaen.

Head coach for Hørsholm Rafa Monclova udtalte i en pressemeddelse fra Hørsholm efter kampen:

”På trods af nederlaget spiller vi sæsonens bedste kamp. Jeg kan ikke bede om mere, end at mine spillere giver alt og kæmper igennem, og det gjorde de i dag. Mod det her hold kæmper vi med knive mod et hold, der kører i tanks, men kæmpe, det gjorde vi.”

Hørsholm havde hele seks spillere i double digits med anfører Frederik H. Nielsen i spidsen med 17 point og 7 assists. Unge Asbjørn Midtgaard spillede ligeledes en stor kamp under kurven, hvor han scorede 14 point og hentede hele 15 rebounds.

Hos Bakken Bears var de to nye spillere DeVaughn Akoon-Purcell og Dwayne Benjamin holdets bedste. Benjamin stod for 21 point, fire rebounds, fire steals og en assist, mens Akoon-Purcell havde 20 point, tre steals og en assist.

Foto: Trine, Vildmedfoto.dk

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Bakken Bears

Bakken Bears er i gang med at forberede sig på næste sæson, hvor man netop har sikret sig underskriften fra en rigtig klub-veteran.

Basketligaen

Der var lagt op til et revancheopgør for de forsvarende danske mestre, Bakken Bears, da de på hjemmebane i Vejlby Risskov Hallen tog imod...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Bakken Bears

Bakken Bears har forstærket truppen med amerikanske Sam Sherry, der kommer til klubben på en etårig aftale.

Bakken Bears

Bakken Bears må tage afsked med Urald King, der i næste sæson skal spille i den tyske Bundesliga.

Bakken Bears

Denver Nuggets indleder deres NBA Summer League-turnering den 10. juli, og det bliver med Bakken Bears´ Terrence Hargrove Jr på holdet.

Bakken Bears

Bakken Bears er godt igang med sammensætningen af næste sæsons trup. Fredag har de præsenteret 24-årige Tymu Chenery som ny spiller.