Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Mikkel Plannthin: Vi har en rigtig bred trup

Det var næsten absurde cifre, Bakken Bears vandt med i mandagens kamp over Randers Cimbria. Holdet fra Aarhus vandt 122-44, og det resultat har givet anledning til en del forbløffelse. Derudover blev et par rekorder slået.

Sejren på de 78 point var ikke blot Bakken Bears’ største sejr i den bedste, danske række, men det var også Basketligaens største sejr.

Mikkel Plannthin lavede i kampen 12 point, to assist og en enkelt rebound, og er klar i mælet om, hvorfor det gik så godt for hjemmeholdet.

“Jeg synes, vi kom ud klare og fokuserede, og Randers var ikke helt der, hvor de skulle være. Vi fik ret hurtigt et stort forspring, og da begge hold begyndte at bruge bænken, var der tydeligt forskel på de to holds bredde. Vi var veloplagte, holdt et rigtig godt fokus hele kampen, og så havde Randers en off-day.”

Man kunne godt tro, at sådan en kamp hurtigt bliver en kedelig affære at være en del af, men det er ikke Mikkels opfattelse.

“Jeg synes, det er sjovt, når så mange spillere gør det godt, og når ens holdkammerater, som normalt ikke får så meget tid, kommer ind og gør det godt, bliver det en god oplevelse for hele holdet.”

“Til gengæld skal man ligge så meget i denne kamp. Ingen tvivl om at jeg synes, vi har en rigtig bred trup, men jeg synes ikke, man kan bruge kampen i dag, som målestok, til ret meget.”

Undervejs fik Randers’ frustrationer frit løb, og et par usportslige- samt en enkelt diskvalificerende fejl blev givet. Det skal man dog ikke lægge for meget i.

“Jeg synes ikke, der var en speciel ond stemning. Nu har jeg aldrig prøvet at tabe med 78 point, men jeg kunne forstille mig, at det er ret frustrerende som spiller. Og jeg så slet ikke, hvad der skete, da Randers fik en spiller disket.”

Bakken Bears skal i kamp allerede i morgen, hvor de møder Hørsholm, mens Randers torsdag skal på en svær opgave mod de regerende mestre fra Horsens.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.