Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Lundberg: Løftede intensiteten i fjerde periode

Årets første formåede topopgør var tirsdag aften på programmet, da Horsens IC hjemme tog imod Svendborg Rabbits. En tæt kamp endte med en sejr på 100-86 til hjemmeholdet.

Det var sæsonens anden kamp for begge mandskaber, der begge havde fået en sejr i deres åbningskamp. Horsens slagtede Stevnsgade SuperMen på udebane i første kamp, mens Svendborg Rabbits vandt en nervepirrende kamp mod SISU Men på en buzzerbeater af Alexander Bak i sidste sekund.

Det var derfor to hold med selvtillid, der stod overfor hinanden i tirsdagens kamp, hvor hjemmeholdet, anført af Iffe Lundberg med ti point, kom bedst fra land i første periode. Horsens fik en føring på 27-20 efter kampens første ti minutter, og efter en scoringsfattig anden periode var stillingen 37-33.

Tredje periode blev anderledes underholdene, hvor begge mandskaber i den grad fik gang i scoringerne. Tredje periode sluttede 33-33, hvorfor stillingen inden kampens sidste ti minutter var 71-67 til de forsvarende danske mestre.

Den tætte kamp fortsatte et godt stykke ind i kampens sidste periode, hvor stillingen med 4,5 minutter igen var 86-84 til Horsens. Herefter gik gæsterne helt i stå og måtte til slut satse uden held, hvilket resulterede i et nederlag på 100-86.

Horsens fik dermed sæsonens anden sejr, men landsholdsspilleren Iffe Lundberg mente dog, at der stadig er plads til forbedring.

“Jeg synes, at vi spillede godt, men vi har masser af plads til forbedring. Det gik lidt ned ad bakke i tredje periode, men så fik vi løftet intensiteten og energien i fjerde periode, og det resulterede så i en sejr,” udtaler han til Fullcourt.dk.

Lundberg spillede selv en fin kamp, hvor han med 21 point blev delt topscorer for hjemmeholdet sammen med Myles Mack. En præstation, der var tilfredsstillende for Lundberg.

“Jeg spillede fint, jeg var aggressiv fra start af. Jeg har fået en masse blod på tanden til denne sæson, og det vil jeg udnytte til at spille mit spil.”

Der er endnu ikke kommet stats på Basketligaen.dk, men ifølge fyens.dk blev topscorer for Svendborg Rabbits Darious Lee Moten med 27 point, mens Harding Nana scorede 14 point, Amadou Zaki 12 point og Alexander Bak 9 point.

Foto: Basketligaen

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Der var lagt op til et revancheopgør for de forsvarende danske mestre, Bakken Bears, da de på hjemmebane i Vejlby Risskov Hallen tog imod...

Basketligaen

Trupbygningen i Svendborg Rabbits skrider stille og roligt frem, og tirsdag eftermiddag løftede klubben sløret for endnu en spændende tilgang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits er klar med en ny spiller, der skal dominere under kurven.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har i de seneste dage offentliggjort flere store nyheder på spillerfronten frem mod næste sæson. Det gælder både afskeden med en af...

Bakken Bears

Bakken Bears har været på rov hos Horsens IC, hvor de har hentet Magnus Møllgaard.

Basketligaen

William Jelle forbliver en kanin frem til 2027, efter han har skrevet under på en kontraktforlængelse.