Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Lillebror fik tæv: Bakken tæt på rekordstor sejr

Bakken Bears kunne fredag aften fortsætte den ubesejrede stime efter en 73-points sejr mod EBAA. EBAA hang på i løbet af kampens første par minutter, men efterfølgende stak Bakken af og så sig aldrig tilbage. Kampen endte 121-48.

Fredag aften mødtes storebror og lillebror i deres fælles hjemmebane, Vejlby-Risskov Hallen, hvor Bakken Bears og EBAA havde deres første indbyrdes opgør i denne sæson.

Bakken Bears var inden opgøret mod deres udviklingshold, EBAA, ubesejret med tre sejre. EBAA derimod har fået en skidt start på sæsonen uden sejre og med tre nederlag, hvilket giver dem en bundplacering i Pro B-rækken, som de i sidste sæson vandt. Dog skal det siges, at EBAA ind til videre kun har mødt Pro A-hold.

Bakken i kontrol

Det var en jævnbyrdig start på kampen, men som forventet stak Bakken Bears så småt af fra de unge EBAA-talenter. Det var dog med fin modstand fra EBAA, og især Liam Churchill fik en god start på kampen, hvor han spillede fint forsvar – men han fik dog ikke åbnet scoringskontoen i løbet af første periode.

Det var ikke svært at se, at Bakken-spillerne ikke var lige så tændte til fredagens opgør som de ville have været, hvis det var en FIBA Europe Cup-kamp. Men spilleglæden var i den grad tilstede, og Bakken viste tidligt i kampen, hvorfor de var storfavoritter i dagens kamp.

På trods af EBAAs stærke indsats i første periode, formåede Bakken at have fuld kontrol over kampen og det så ikke ud til at det skulle ændre sig. Perioden sluttede 25-16 i Bakkens favør.

Stærk periode af Jonas Schaarup

Anden periode var et godt eksempel på, hvor stor en bredde på truppen cheftræner for Bakken Bears, Steffen Wich, er i besiddelse af. Rotationen var stor, og samtlige bjørne fik godt med minutter.

Adama Darboe var i hopla i anden periode og leverede den ene lækre assist efter den anden til det fremmødte publikums begejstring. På EBAA-mandskabet var der også en spiller der fik tilskuerne op at stå.

Jonas Schaarup kæmpede bravt for EBAA og hans pointproduktion fejlede intet. Han scorede ti point i anden periode alene og var en af EBAAs bedste spillere i første halvleg.

Hvis ikke publikum allerede var underholdt hen mod slutningen af anden periode, så blev de det ihvertfald, da første halvleg var gået. Perioden sluttede nemlig med en buzzer-beater fra Simon Bjørnebo til stillingen 53-32.

Cruise control for Bakken

EBAA kom ud til anden halvleg med et håb om, at de kunne lave en overraskelse og komme tilbage i kampen. Men det endte helt modsat. De regerende danske mestre havde nydt godt af en lille pause og kom ud til anden halvleg i et hæsblæsende tempo som EBAA ikke kunne følge med i.

Halvvejs inde i tredje periode kom Bakken foran med dobbelt så mange point som EBAA havde scoret. Bakken maste EBAA synder og sammen og kunne derfor fortsætte deres ubesejrede stime med deres fjerde sejr i streg.

Kampen endte 121-48, og Bakken var derfor fem point fra at tangere Basketligaens rekord for største sejr. Bakken er indehaveren af den rekord efter en 78-points sejr mod Randers Cimbria, 122-44, tilbage i 2016.

Kampens topscorer blev Ryan Evan og Jonas Schaarup med 16 point. Syv af Bakkens 11 mand scorede minimum 12 point og alle mand kom på tavlen.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.