Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Lanegger: Vi kunne bare ikke ramme et skud

Team FOG Næstved fik den værst tænkelige start på slutspillet, da de i går formøblede et 24 points forspring til Svendborg Rabbits. Vi fangede sydsjællændernes østrigske islæt, Moritz Lanegger, oven på det sure nederlag.

Efter nogle startvanskeligheder er Moritz Lanegger for alvor trådt i karakter, som en bærende spiller for et ellers ungt Næstved-mandskab. Lanegger indleder da også med at fortælle, at han spændt på slutspillet.

“Først og fremmest er det fedt når slutspillet starter. Det er det her du har arbejdet for i hele sæsonen, så alle er spændte.”

Det blev som sagt ikke den bedste start for holdet, og Lanegger fortæller her hvordan han så kampens udvikling.

“Kampen var to vidt forskellige halvleget. I første halvleg spillede vi rigtig godt, havde en god rytme og havde helt styr på kampen. Vi spillede godt forsvar og så brændte Svendborg mange skud, så det var let for os at spille,” fortæller han om første del af kampen, hvor hjemmeholdet var i kontrol. Han fortæller videre om nedsmeltningen i anden halvleg.

“Anden halvleg var totalt det modsatte. De skiftede til zoneforsvar, og fra det punkt brændte vi en masse skud, og mistede kontrollen på kampen. Svendborg fandt rytmen, og vi fandt ingen løsning på deres måde at dække op på. Vi havde gode chancer i anden halvleg, men vi kunne bare ikke ramme et skud,” fortæller østrigeren, som havde den atletiske Darious Moten på sig i store dele af anden halvleg. Han blev derfor blokkeret et par gange af den springstærke Moten.

“De sidste minutter var svære at spille, fordi Svendborg havde momentum og rytmen, og vi havde virkelig store problemer offensivt og defensivt. De ramte deres afgørende skud og det gjorde vi ikke,” forklarer han om de sidste minutter, hvor Team FOG Næstved ellers stadig stod med muligheden for at tage sejren.

“Nu har vi to dage til at forberede os og blive klar til deres zoneforsvar. Vi viste at hvis vi spiller vores spil i vores rytme, så er vi svære at stoppe, og det er det vi er nødt til at gøre. Denne serie er langt fra overstået, og vi er nødt til at komme tilbage på rette spor på torsdag.”

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Klubben fra det kronjyske formåede at gøre torsdagens opgør til en dag til glemmebogen for Team FOG Næstved, der blev kørt i sænk af...

Basketligaen

Team FOG Næstved er begyndt at røre på sig i jagten på forstærkninger. Mandag har de offentliggjort den amerikanske center Vic Searls som ny...