fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

Koldblodige Bakken stoppede stort Næstved-comeback

Team FOG Næstved fik nok, noget nær den værst tænkelige start på aftenens kamp mod Bakken Bears. Blot otte point blev det til i første periode, mens gæsterne fra Aarhus havde sat 22 på tavlen, ikke mindst bag skarpe skud bag trepoints-linjen.

Det var solidt forsvar der gjorde det for Aarhus-mandskabet i kampens indledning, for værterne have umådeligt svært ved at score. Specielt ellers så sikre Caleb Walker havde store problemer. Han havde brændt seks skud i første halvleg, og tilmed var der ikke rigtig nogle andre på Team FOG-holdet der bød sig til med scoringer.

Bakken Bears, som var uden Darko Jukic grundet en skade i kamp ét, spillede flot og struktureret i første halvleg, og det var ikke til at mærke at man manglede en af holdets største profiler. Igen var der fokus på holdspillet, og en god afslutning blev afløst af en endnu bedre gang på gang. Det udløste gode højprocent skud, som var med til at skabe et forspring på 18 point, før hjemmeholdet kom op i gear.

Tredje periode med fuld fart på

Efter pausen var det et helt forvandlet Team FOG Næstved-hold der kom på banen. De satte sig på reboundspillet,  begyndte at spille noget hurtigere, og ikke mindst begyndte de at ramme på deres skud. Bakken satsede på en lav lineup, med Lærke, Bivia, Sahlertz, Plannthin og Diouf, og holdte fast i den længe, selvom Næstved begyndte at nærme sig med hastige skridt.

Man havde tilsyneladende tro på tingene, men det var en noget farlig manøvre. For hjemmepublikummet begyndte at tro på det, og Arena Næstved svingede mere og mere. Specielt da Caleb Walker sendte en treer igennem nettet til en føring til hjemmeholdet. Føringen nåede fire point, før tekniske problemer med måltavlen stoppede hjemmeholdets momentum.

En tiltrængt puster for gæsterne, som efterfølgende fik styr på sagerne igen. Først bragte Mikkel Plannthin dem foran med en treer, og efterfølgende var det Carles Bivia der var køligheden selv, også på en treer. Med et fire points forspring i kampens sidste minut brændte Filip Rajovic sidste mulighed for værterne, og Michel Diouf lukkede og slukkede kampen med et dunk til slutresultatet 71-77.

Dermed kan Bakken Bears lukke og slukke serien på torsdag hjemme i Vejlby Risskov-Hallen. Spørgsmålet er om sydsjællænderne kan kæmpe sig op igen, efter en skuffende afslutning på aftenens kamp. Der skal i hvert fald en noget bedre start til, hvis de skal gøre sig nogen forhåbninger om en hjemmekamp mere.

Selvom Caleb Walker havde en skidt første halvleg, så spillede han sig noget op i anden, og blev alligevel sit holds topscorer med 22 point. Cheick Sane blev bedste rebounder med 13 stk.

Bedste mand for Bakken Bears var Michel Diouf, der lavede 14 point og otte rebounds.

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Estiske Keila Coolbet blev sat på plads af Bakken Bears, der sejrede på udebane med cifrene 48-82.

Bakken Bears

Bakken Bears har mandag offentliggjort, at de er gået ind i det internationale samarbejde ´Lucentum Basketball Hub´, som den spanske klub HLA Alicante står...

Basketligaen

Team FOG Næstved må sige farvel til amerikanske Max Rice, der har ønsket at vende hjem til USA.

Bakken Bears

Efter et meget tæt opgør mod Randers Cimbria sluttede Bakken Bears kampen af med manér, hvilket sikrede dem en flot sejr på 81-93.

Basketligaen

Team FOG Næstved sikrede sig en flot sejr torsdag aften, da de efter overtid besejrede Randers Cimbria med 114-109.

Bakken Bears

Bakken Bears kom godt fra land i den nye sæson i European North Basketball League, da engelske Bristol Flyers blev slået med 83-72.

Bakken Bears

Bakken Bears hentede sæsonens første sejr, da de gæstede Holbæk-Stenhus. Kampen endte 77-103 i Bakkens favør.

Basketligaen

Team FOG Næstved sejrede mod Bears Academy i deres sæsonåbner med cifrene 72-89.