Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Keane Thomann forlænger med Bakken Bears

Keane Thomann har valgt at forlænge kontrakten med Bakken Bears, så han også er at finde i Aarhus i 2017/18 sæsonen

Den amerikanske center, spiller til næste år på lige fod med danske spillere, eftersom at han i fem sammenhængende år, har haft bopæl i Danmark. Dette har Bakken Bears udnyttet til at beholde Thomann i yderligere en sæson. En udvikling, der glæder den amerikanske spiller.

”Det er dejligt at vide, at jeg vil være en del af denne fantastiske organisation næste sæson. Jeg er parat til at gøre mit bedste for denne klub, så vi kan fortsætte Bakken Bears historisk gode resultater. Jeg glæder mig til næste år, men der er stadig masser af arbejde at gøre i denne sæson,” udtaler han i klubbens pressemeddelelse.

Bakken Bears sportsdirektør Michael Piloz, udtrykker ligeledes glæde overfor den nye aftale med Thomann.

”Keane er en rigtig dygtig spiller og et meget værdsat medlem af spillertruppen. Derfor har det haft høj prioritet at beholde Keane til næste sæson”, siger sportsdirektøren.

Keane Thomann kom til Danmark i sommeren 2012, hvor han i to sæsoner spillede hos de jydske rivaler fra Horsens IC. Herefter blev det til en sæson i den næstbedste række i BMI, før han i 2015 skiftede tilbage til Basketligaen, denne gang for Bakken Bears, hvor han altså er igang med sin anden sæson i år.

I denne sæson har Keane Thomann spillet 24 kampe for Bakken Bears og snittet 7,4 point og 4,3 rebounds pr. kamp. Sin bedste sæson i Danmark, havde han for Horsens IC tilbage i 2012/13 sæsonen, hvor han i 36 kampe snittede 18 point, 7,6 rebounds og 1,1 block pr. kamp.

Foto: Vildmedfoto.dk

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.